Lykken er …

maj 23, 2007

 ‘Positiv psykologi’ er navnet på en bevægelse, der samler mere og mere fokus og omtale i USA navnligt. Ifølge Seligman, som er en af hovedkræfterne bag Positiv psykologi, betegner desciplinen et brud med psykologien, som den bredt bestaltede sig efter 2. verdenskrig med fokus på heldbredelse og udviklingen af en sygdomsmodel for det menneskelig sind. I denne traditionelle psykologi defineres sundhed som fravær af sygdom. Her igennem har vi udviklet vores forståelse for det unormale og lidelsesfulde samt, hvordan vi bedst behandler disse tilstande, men omvendt overset de forhold, der kendetegner, tilvejebringer og sikre personlig styrke, glæde samt en oplevelse af, at få det optimale ud af livet. Tilgangen til dette felt er såvel empirisk som anvendt/ praktisk.

Een person, der har fået særlig opmærksomhed for sit bidrag til dette paradigme er professor i psykologi ved Harvard, Daniel Gilbert, der blev New York Times bestseller med sin seneste bog, Stumbling on Happiness. Nedenfor er et 20 min. langt foredrag af Gilbert, som han holdt ved dette års TED-prize (meget spændende side i øvrigt). I foredraget udfordre han bla. forestillingen om, at vi bliver ulykkelige, når vi ikke opnår, hvad vi ønsker. Gilbert henviser til et “psykisk immunsystem”, der kunstigt og effektivt sikre vores oplevelse af glæde – uagtet omstændighederne.

Skriv en kommentar