ptsd2.jpg

Hvorfor leder voldsomme og livstruende oplevelser til post traumatisk stress (PTSD) ved nogle mennesker og ikke hos andre? Svaret skal ifølge en ny undersøgelse findes i omstændigheder omkring de uheldsramtes tidlige opvækst. Et hold forskere ledet af Karestan Koenen har siden deres fødsel i 1972-73 og med få års mellemrum fulgt 1037 personer fra New Zealand.
Ved en alder af 32 blev deltagerne spurgt om, hvorvidt de havde haft særligt voldsomme eller truende oplevelser (239 personer svarede bekræftende herpå) og om de efterfølgende havde udviklet symptomer forenelige med PTSD (det havde 35 personer).
På baggrund af det samlede datamateriale fandt forskerholdet, at en række bestemmelige faktorer øgede risikoen for at udvikle PTSD i kølevandet på et svært traume: Svær uligevægt hos moderen under graviditeten, Lav IK i barndommen, tidlige adfærdsforstyrrelser, tidlig tab af omsorgsperson samt et kaotisk og ustruktureret opvækstmiljø. Faktorerne er kumulative sådan, at et sammenfald af flere risikofaktorer øget den samlede sårbarhed.
Forskerne anbefaler bl.a. på baggrund af deres resultater en øget opmærksomhed på udviklingshistorien for voksne med PTSD samt deres kognitive og emotionelle karakteristika når traume-fokuseret psykoterapi igangsættes.

Reklamer

Den første til at fremstille en samlet model for den
typiske sorgproces var J. Bowlby. Han formulerede i 1961 en fire-fase model, hvor den sorgramte gennemløber sorg, savn, fortvivlse og reorganiserng i nævnte rækkefølge. Bowlbys arbejde lagde grunden til den mere kendte model af Elisabeth Kübler-Ross. Hun præsenterede i bogen ‘On Death and Dying’ fra 1969 sin teori om sorgens fem faser. Modellen var oprindeligt udviklet ud fra observationer af personer, der var ramt af en dødelig sygdom, men mentes applicerbar til tab af et barn, en partner eller endog ved skilsmisse. Det var Kübler-Ross’ observation, at disse mennesker gennemløb i alt fem stadier i et typisk, men ikke nødvendigvis fast forløb. De fem stadier er fornægtelse,vrede, købslåen, sorg/ depression og endelig accept.Der har siden formuleringen af de to modeller verseret megen debat om de enkelte fasers gyldighed, den foreslåede sekvens samt betydningen af ikke at have gennemløbet samtlige faser.Nu foreligger der for første gang en stor videnskabelig undersøgelse af fase-teoriens antagelse.Undersøgelsen udkom for nyligt i ‘Journal of the American Medical Association’ og kan læses her i sin fulde form.
Forskerteamet ledet af Paul K. Maciejewski anvendte følgende indikatorer: Fornægtelse, savn, vrede, depression og accept. I alt 233 individer, hvis partner for nyligt var gået, bort deltog over en 3-årig periode. ved afslutningen af studiet konkluderede forskerne at fase-teorien er en ganske god model for det
typiske sorgforløb.
Undersøgelse viste samtidig, at fornægtelse når sit højeste punkt efter en mdr., hvorefter det falder. Savnet stiger stødt og når sit klimaks ved fire mdr., hvorefter det falder. Vrede er på sit højeste efter fem mdr. og depression topper ved 6 mdr. Accept er markant tilstede fra begyndelsen, men stiger i dominans som tiden går.

sorg3.gif

Givet at de negative sorg indikatorer typisk når deres højeste punkt 6 mdr. foreslås det, at særlige foranstaltninger bringes i værk for de personer, der ikke oplever samme forløb.

Cyborg

februar 21, 2007

arm.jpg 

Moderne videnskab og teknologi bringer os hastigt i retning af en sammensmeltning af menneske og maskine – hvis du var i tvivl. Vi er allerede fortrolige med pacemakere, insulinpumper, kontaktlinser og høreapparater. Teknologiske produkter, der alle fungerer som en integreret funktionel del af den biologiske organisme og som vi enten ikke kan leve uden eller som kompensere for svigtende biologiske kapaciteter. I denne forstand er cyborgs allerede en socioteknisk realitet. 

Claudia Mitchell (jf. billede ovenfor), en ung amerikansk kvinde, der mistede sin arm i en motorcykelulykke, er i centrum for en nyudvikling indenfor proteser, der for alvor bekræftiger dette forhold. Qua den stigende evne til at afkode signaler fra det område i hjernen, hvorfra impulser til bevægeapparatet udgår og udviklingen af sensorisk feedback fra neurale proteser, kan Mitchell ved tankens kraft kontrollere sin kunstige arm og opleve tryk, materialers tekstur og temperatur via protesen  (Kilde: The Guardian).

 Jeg har tidligere skrevet om undersøgelser, der sammenligner forskellige nationers tilfredshedsmål. I den sammenhæng bonnede danskerne ud som det mest tilfredse folk i verden. 

Nu viser en ny UNICEF-rapport om børnetrivsel i de rige lande, at også de danske børn har det generelt godt sammenlignet med børn i andre lande. I 21 lande er børns trivsel indenfor seks forskellige kategorier blevet undersøgt, og Danmark ligger på en samlet tredjeplads. Kun i Holland og Sverige har børn det bedre end her.

UNICEF-rapporten “An Overview of Child Well-Being in Rich Countries” er til dato den første af sin slags, der giver et overordnet, samlet billede af børn og unges trivsel i de industrialiserede lande. Rapporten viser, at de europæiske lande ligger i den bedste halvdel med Holland, Sverige, Danmark og Finland helt i top.

UNICEF har undersøgt børns trivsel inden for seks forskellige hovedkategorier – materiel velstand, sundhed og sikkerhed, trivsel i skolen, forhold til familie og venner, risikoadfærd samt børnenes egen vurdering af deres trivsel. Og for hver hovedkategori er der undersøgt mindst tre forskellige indikatorer. Det kan for eksempel være teenagegraviditet, relativ fattigdom, skolekundskaber og brug af rusmidler. I alt er der undersøgt 40 forskellige indikatorer på børnetrivsel.

En af rapportens overraskende konklusioner er, at Danmark og Norge ikke ligger højt placeret sammenlignet med de øvrige lande, når det gælder børns trivsel i skolen. Tre indikatorer er undersøgt, blandt andet børnenes faglige niveau i læsning, matematik og naturvidenskab, og her ligger Danmark på en 19. plads. UNICEF har taget data fra en PISA-undersøgelse fra 2003, og tallet er derfor ikke nyt. Det nye ved denne rapport ligger i omfanget af de indikatorer, der er målt på, der giver landene et bredere perspektiv at se på børnetrivsel i  (Kilde: Unicef Danmark).

Måske noget af forklaringen på denne placering skal findes i synspunktet fremsat i denne post.

Tabellen nedenfor viser de enkelte landes indbyrdes placering på de undersøgte parametre. En lys blå markering viser en placering i den bedste tredjedel, en mørkere blå en placering i midten af feltet og endelig en dyb blå en placering i den dårligste tredjedel (tryk på tabellen for et tydligere billede).

well-being.JPG

Hvorfor er hollandske børn så tilfredse? Ifølge Professor i udviklingspsykologi Paul Vangeert har holland altid været en nation, der satte børnene i centrum. Han peger på den tolerante og åbne kommunikation, der eksisterer imellem forældre og børn i holland og på det forhold, at skolen ikke yder det samme pres på børnene som man finder i andre i-lande.

kids070219_1_560.jpg

I en interessant artikel trykt i New York Magazine fortæller psykolog Carol Dweck fra Stanford universitet om dramatiske effekter ved forskellige former for anerkendelse i forhold til et barns evne til at tackle udfordringer. Et hold af forskere ledet af Dweck bad i deres forsøg en stor gruppe børn løse en række små opgaver. Hvert barn blev efter opgaven var løst anerkendt for enten deres intelligens ( “You must be smart at this”)  eller for deres indsats (“You must have worked really hard”).

Effekt var slående: Børn der var blevet rost for deres indsats valgte efterfølgende hyppigere en vanskeligere test end den oprindelige, når de havde mulighed for det – blev mindre opgivende og triste overfor en opgave de ikke kunne løse – og klarede sig endeligt bedre på den oprindelige test, da de blev præsenteret for den igen.  

I modsætning hertil tenderede gruppen af børn, der var blevet rost for deres gode begavelse imod, at vælge en lettere test, når de havde mulighed for det – at opleve større mismod og opgivenhed ved opgaver de ikke kunne løse – at klare sig generelt dårligere ved andet forsøg på den oprindelige test.

Læren her må være, at ved at fremhæve barnets indsats opnår han en variabel, der er under hans kontrol. Børn der spejles på deres indsats kommer til at se dem selv som bestemmende for deres egen succes, mens et fokus på barnets naturlige intelligens fratager det dets oplevelse af kontrol og stiller det samtidigt forsvarsløst overfor oplevede vanskeligeder.

Jeg tænker af samme grund, at en understøttelse af barnets selvværd og selvfølelse er et sundere indhold for samspillet mellem barn og voksen end den resultatbundne opbygning af dets selvtillid.

Eppur si muove

februar 14, 2007

heliocentric.jpg

Ifølge Freud har mennesket igennem moderne historie lidt tre narcissistiske krænkelser: Det første med omvæltningen af det geocentriske verdensbillede som fremsat af Aristoteles til fordel for det heilocentriske, hvor solen – og ikke jorden – udgør universets centrum. Anden krænkelse blev leveret af Darwin, hvis lærer brød med forestillingen om mennesket som væsensforskelligt fra den animale verden. Tredje anslag kom fra ifølge Freud fra Freud selv, idet han ved konceptionen af det ubevidste gjorde op med forestillingen om mennesket som herre i eget hus.

Den 13. februar 1633 måtte Galileo Galilei stå skoleret for den romersk katolske kirke og Pope Urban VIII for sit skrift Dialogue on the Two Systems of the World , hvor han for tydeligt for kirken viste støtte til det kopernikanske verdensbillede, der satte solen i centrum.  Ikke, at han undlod at præsentere det geocentriske verdensbillede i samme skrift. Argumenterne herfor lod han præsentere ved en karakter ved navn Simplicius, der i tråd med navnet blev overmatchet og fremstillet som mindre begavet. Som historien har lært os, blev skriftet forbudt, Galileo tvunget til at afsværge sin overbevisning og placeret i husarrest for resten af sine dage.

homer-marriage.jpg

Edge.org er adressen til et ganske unikt site, hvor særligt udmærkede videnskabsfolk og intellektuelle præsenterer og debattere deres resultater og overvejelser.  Det er tradition for selskabet, af stille sine medlemmer ét STOR spørgsmål for hvert nyt år vi træder ind i.  I år lød spørgsmålet, “Hvad er du optimistisk omkring?”. De tidligere års spørgsmål finder du her. En af besvarelserne kom fra den kendte filosof Daniel C. Dennett, der hæfter sin optimisme til en gryende opløsningen af, hvad han forstår som religionens magtfulde mystik.  Opløsningen vil ifølge Dennett følge af det voksende informationsudbud samt antallet og arten af de informationsbærende medier. For skud står religiøs dogmatik, fanatisme og intolerance.

Dennett skriver sin ved sin optimisme for fremtiden ind i den ophedede og aktuelle debat i USA mellem de såkaldte kreationister, der fremfører ideen om intelligent design, og tilhængere af  evolutionsteorien oprindeligt fremført af Darwin.   

Jeg mener ikke Dennetts optimisme bygger en rimelig forståelse af relationen mellem videnskab og tro, men anerkender, at en voksende sekularisering har afgørende betydning for vores moral som vi lever den dag for dag. Den refererede artikel nedenfor er måske et udtryk herfor.

USA TODAY trykte for nyligt en markant og opmuntrende statistisk opgørelse fra Gallup over amerikanernes accept af homoseksualitet. Statistikken viser markante ændringer i forholdet til homoseksualitet fra 1982 og frem til i dag. Hvor 34% i 1982 accepterede homoseksualitet er tallet i dag oppe på 54% Undersøgelsen viser samtidig ikke overraskende, at de er de unge, der er de mest tolerante.

gay1.jpg

Godt nyt for de homoseksuelle og hovedbrud for republikanske politikkere.