learning

  1. It is the mark of an educated mind to be able to entertain a thought without accepting it. ~Aristotle
  2. Time is a great teacher, but unfortunately it kills all its pupils. ~Hector Berlioz
  3. An expert is a man who has made all the mistakes which can be made, in a narrow field. ~Niels Bohr
  4. Education is what remains after one has forgotten everything he learned in school. ~Albert Einstein
  5. What we want is to see the child in pursuit of knowledge, and not knowledge in pursuit of the child. ~George Bernard Shaw
  6. Learning is what most adults will do for a living in the 21st century. ~Perelman
  7. I have never let my schooling interfere with my education. ~Mark Twain
  8. Formal education will make you a living; self-education will make you a fortune. ~Jim Rohn
  9. Education is that which discloses to the wise and disguises from the foolish their lack of understanding. ~Ambrose Bierce
  10. In large states public education will always be mediocre, for the same reason that in large kitchens the cooking is usually bad. ~Friedrich Nietzsche
  11. The only person who is educated is the one who has learned how to learn and change. ~Carl Rogers
  12. A liberally educated person meets new ideas with curiosity and fascination. An illiberally educated person meets new ideas with fear. ~James B. Stockdale
  13. A teacher is one who makes himself progressively unnecessary. ~Thomas Carruthers
  14. The authority of those who teach is often an obstacle to those who want to learn. ~Cicero
  15. Teachers open the door, but you must enter by yourself. ~Chinese Proverb
  16. I cannot teach anybody anything, I can only make them think. ~Socrates
  17. Education would be so much more effective if its purpose were to ensure that by the time they leave school every boy and girl should know how much they don’t know, and be imbued with a lifelong desire to know it. ~Sir William Haley
  18. In a completely rational society, the best of us would aspire to be teachers and the rest of us would have to settle for something less, because passing civilization along from one generation to the next ought to be the highest honor and the highest responsibility anyone could have. ~Lee Iacocca
  19. The job of an educator is to teach students to see vitality in themselves. ~Joseph Campbell
  20. Education is not the filling of a bucket, but the lighting of a fire. ~W. B. Yeats
  21. A professor can never better distinguish himself in his work than by encouraging a clever pupil, for the true discoverers are among them, as comets amongst the stars. ~Linnaeus
  22. Learning without thought is labor lost; thought without learning is perilous. ~Confucius
  23. The true teacher defends his pupils against his own personal influence. He inspires self-trust. He guides their eyes from himself to the spirit that quickens him. He will have no disciple. ~Amos Bronson Alcott
  24. Upon the subject of education, not presuming to dictate any plan or system respecting it, I can only say that I view it as the most important subject which we as a people may be engaged in. ~Abraham Lincoln
  25. Instruction begins when you, the teacher, learn from the learner; put yourself in his place so that you may understand… what he learns and the way he understands it. — Soren Kierkegaard
  26. The highest result of education is tolerance. — Helen Keller
  27. Nothing is ever achieved without enthusiasm. — Ralph Waldo Emerson
  28. The mediocre teacher tells. The good teacher explains. The superior teacher demonstrates. The great teacher inspires. — William Arthur Ward
  29. Live as if you were to die tomorrow. Learn as if you were to live forever. — Gandhi
  30. I have never in my life learned anything from any man who agreed with me. — Dudley Field Malone
  31. How many a man has dated a new era in his life from the reading of a book! The book exists for us, perchance, that will explain our miracles and reveal new ones. — Henry David Thoreau
  32. Genius without education is like silver in the mine. — Benjamin Franklin
  33. How is it that little children are so intelligent and men so stupid? It must be education that does it. — Alexander Dumas
  34. If the only tool you have is a hammer, you tend to see every problem as a nail. — Abraham Maslow
  35. There is nothing more unequal than the equal treatment of unequal people. — Thomas Jefferson

Kulturer verden over har ord for sammenhænge mellem mentale tilstande og det omgivende miljø. ‘Koyaaniqatsi’ er Hopi-folkets begreb for et liv uden for balance og i forfald. Baffin-inuiterne bosat i Canadas nordvest-territorie anvender ordet, ‘uggianaqtuq’ for sælsomme forandringer i klima og vejr. Ordet har medbetydninger af en “ven der opføre sig underligt” eller uforudsigeligt; meget lig Freuds bestemmelse af det uhyggelige (‘das Unheimliche’).

Vi er anderledes familiære med ordet hjemve, der er udgangspunkt for en ny neologisme som den Australiske filosof, Glenn Albrecht har skabt, ‘Solastalgi’ (‘solastalgia’). Ordet er dannet af solacium (lat., ‘tøst’ – ‘støtte’) og algia (lat. ‘smerte’), og er tænkt beskrivende for en form for hjemve eller psykisk smerte forårsaget af tabet af velbefindende i forholdet til ens kendte miljø. Solastalgi optræder i de tilfælde hvor ens miljø, der udgør ens naturlige, velkendte og afholdte habitat, er under så store forandringer at det opleves mistet. Forandringer kan forudsages af kunstige såvel som naturlige årsager såsom tørke – brande – oversvømmelser – krig – minedrift – skovrydning – byvækst m.m.

Albrecht finder støtte for sit nykronede begreb i områder i New South Wales, hvor aggresiv minedrift har forvandlet økosystemer til ugenkendelige månelandskaber med stress, depression og generel psykisk ubehag til følge for lokalbefolkningen.

Det er et menneskeligt vilkår – og måske endda et vilkår gældende for alt levende – at vi identificere os med vores omgivelser og understøtter fornemmelsen af vores selv ved karakteren af samme miljø samt dets blivende træk og drag. Angribes det kendte omkring os, trues oplevelsen af os selv følgelig.

Jeg kommer til at tænke på de dele af den Grønlandske befolkning, der blev omhuset fra træhuse til beton i flere etager. Omvæltninger, der har bidraget til en voksende oplevelse af identitetstab, usikkert tilhørsforhold samt sivgtende kontrol.

Dystre meldinger løber jævnligt ind omkring accelerende klimaforandringer, der truer med at forandre ansigtet på vores jord. Handler vi kke effektivt på denne viden, risikere vi en global psyko-terrestrisk sorgreaktion. Bevarelse samt restaurering af jordens mangfoldige økosystemer er ikke alene af betydning for fremtidige generationers levevilkår, nationers BNP eller biodiversiteten, men har tillige afgørende betydning for vores aktuelle mentale trivsel. Vi har brug for større sensitivitet overfor dette perspektiv i vores valg, der ellers risikere at blive styret af kortsigtede profithensyn.

Kilder:

Glenn Albrecht, Solastalgia: A New Concept in Human Health and Identity, in PAN (Philosophy, Activism, Nature) 2005 Issue. 3, 41-55.

L. Connor, G. Albrecht, N. Higginbotham, W. Smith, & S. Freeman, (2004) Environmental Change and Human Health in Upper Hunter Communities of New South Wales, Australia, EcoHealth Vol. 1, Supplement 2, pp. 47-58. (Published online: 28 October 2004, Hard Copy Vol. 1 (Suppl. 2), 47- 58

TankeFormer

juli 2, 2007

shapeofanger1.jpg

I et spændende samarbejde mellem videnskab og kunst (sci-art) har forskere fra Calgary universitet og kunstnerne Alan Dunning og Paul Woodrow forsøgt at give tanker krop.

Deltagere i projektet blev bedt om at genkalde traumatiske erindringer og fremkalde vrede og andre primære emotioner; samtidig blev data fra EEG og EKG registreret.

Figueren ovenfor er en 3D billedliggørelse af vrede. Se flere tankeformer og endda animationer via dette link.

kingdom.jpg 

 Tre år i træk har forskere fra forskellige discipliner konkurreret om at skabe den mest spektakulære optiske illusion. Bedømmelseskomiteen har netop offentliggjort vinderen, som ses ovenfor. Og nej, tårnet til højre er ikke mere skævt end sin dublet til venstre. Illusioner er perceptuelle oplevelser, der ikke svarer til virkelighen. Illusioner er anvendelige i forståelsen af vores eget bidrag til vores oplevelse af verden, idet de afslører det perceptuelle systems “fordomme”. Denne viden er bl.a. anvendelig i konstruktionen af kunstige visuelle systemer samt behandling lidelser i det visuelle system.

Få illusionen bag vinderbilledet forklaret og se de øvrige bidrag her.

Psyken 4

maj 14, 2007

boccioni.jpg

I en kort serie har jeg forsøgt at beskrevet psyken som grundfænomen. Dette er det fjerde og sidste indlæg. Første indlæg kan læses her.

Psyken tjener grundliggende en faciliterende funktion for organismens livsvirksomhed. Organismen er til omverden en interessant, der ved psyken til sin disposition optimerer sine overlevelsesmuligheder. Allokering af livsopretholdende og livsproduktive emner forudsætter adfærd. Adaptiv adfærd optimeres ved psykens mellemkomst derved, at organismen nu kan siges at blive guidet af omverdenen, der via sit layout byder en form for adfærd velkommen frem for en anden. Psykens udviklingshistorie er herfor tæt bundet til organismens evne for selvbevægelighed.

Lektor Niels Engelsted har bidraget med afklarende betragtninger og analyser af psykens mulkighedsbeingelser. Som greb i sine analyser anvender Engelsted begreberne interface og interspace. Hver af de to begreber udtrykker en distinkt værensform, der er bestemt ved den art af omverdensforbindelse organismen har mulighed for at indgå i. Forskellen mellem de to begreber vil blive forklaret ved konkrete eksempler. Planter tilhører klassen af såkaldte fotoautotrofe organismer, dvs. organismer, der sikrer deres eksistens ved fotosyntese. Omverdenen gør sit indtryk på planten i form af tilstandsændringer på dets blade og rødder eller interfaces. Ved adækvat stimulation igangsættes en biokemisk proces, der sikrer planten de nødvendige og tilstrækkelige næringsstoffer. Grænsefladen mellem organismen og omverdenen er fast bundet til organismens overflade, og det er heri interface-begrebet henter sin betydning, som en overflade, der danner fælles grænse for to elementer. Planter eksisterer følgelig ikke som psykiske eller spatiale organismer, idet de ikke overskrider sig selv. Objekter er ikke tilstede for planten; alene tilstandsændringer på dens interfaces forekommer. Engelsted kalder relationen for funktionel (modsat intentionel). Følgelig kan planten ikke tilskrives nogen from for selverfaring overhovedet.

Omverdenen træder først frem i de tilfælde, hvor organismen aktivt kan og må bevæge sig i rummet for at realisere en så tæt kontakt til objektet, at det kan indgå i et interface-forhold til objektet (gennem fordøjelsessystemet eller lign.). En sådan organisme siges at leve i interspace. Dette skyldes at organismen må konsumere andre organismer for at sikre sin overlevelse og da disse ernæringsemner ikke frit kaster sig i gabet på dyret, må det afsøge og opsøge dem.

Grænsefladen mellem organisme og omverden er nu flyttet ud mellem organismen og omverdenen og væk fra organismens egen overflade. Forbindelsen mellem organismen og omverdenen er nu ikke længere alene funktionel, men tillige intentionel i betydningen at være om noget. Ved intentionalitet forstår vi bredt, at den psykiske akt har et virkeligt intenderet korrelat i omverdenen.

Det er klart, at selvbevægelighed alene ikke driver psyken frem på evolutionens scene. Bevægelighed er opstået i tæt sammenhæng med fjernsansernes udvikling, hvorunder regnes visuel-, auditiv- og olfaktisk perception – modsat den haptiske sans. Disse sanser er særlige derved, at de rækker ud over organismen – modsat den haptiske sans. Fjernsanserne fungerer i rummet og er en hjørnesten i psykens udviklingshistorie i sammenhæng med selvbevægeligheden.

Modsat planten lever den selvbevægelige organisme i rummet og interessant nok også først nu i tiden. Kort beskrevet kan tiden eller temporaliteten beskues som en funktion af rummet. Er dyret i position a og det begærede objekt i position b beskriver relationen selvsagt et spatialt forhold. Det er imidlertid tillige et temporalt forløb, hvor position b også hører fremtiden til.

Fremtidighed og temporalitet i det hele taget fordrer, at organismen i en eller anden udstrækning netop har sigte på målobjektet i rummet og ikke alene registrerer dette noget, idet fysisk kontakt etableres på organismens yderste membran (som f.eks. planten).

 

Psyken 3

maj 12, 2007

rousseaudream.jpg 

I en kort serie vil jeg beskrive psyken som grundfænomen. Dette er det tredje indlæg. Første indlæg kan ses her og andet her.  

Lad mig vende tilbage til min sondring mellem objektet og genstanden. Jeg ønsker at præcisere, at jeg ikke taler for forestillingen om objektet eller verden som en særlig essens bag ved genstanden, der enten afficerer, dvs. påvirker mine forestillinger, eller re-præsenteres i og ved genstanden. Hvad vi ser og oplever korresponderer med, hvad der kan opleves, men det betyder ikke, at jeg oplever objektet i sit fulde væsen. Jeg plæderer for en realistisk erkendelsesposition: Der eksisterer korrespondens mellem erkendelse og det erkendte. Hvad vi erkender – sat under mulighederne og begrænsningerne af vores specifikke kropslighed – erkender vi sandt. Vores erkendelse er ikke absolut som, men kropsligt medieret og hermed partiel. 

At være menneske – frem for hund, mus, insekt eller et andet levende væsen – har betydning for, hvordan og hvad vi muligt kan erkende. Et helt basalt eksempel er, at vores hørelse kan opfange lydbølger i området mellem 20 til 20.000 Hz., mens en flagermus’ hørelse falder inden for området 1000 til 120.000 Hz. Et andet eksempel kunne være betydningen af vores oprejste gang: Da vores forfædre, ardipithecus ramidus, for godt 4.4 millioner år siden rejste sig på bagbenene, frigjorde de ikke alene forlemmerne og erhvervede sig et eleveret visuelt og auditivt point de vue; de fik i tillæg vertikaliteten som betydningsfuld orienteringsdimension. For dyr hvis længdeakse er parallel med jorden vil for og bag være den centrale orienteringsdimension, mens bipedale væsner, som os selv, med længdeaksen ortogonal til underlaget oplever en forstærket op-ned dimensionalitet. Vores optagethed af alskens rejsninger afspejler formentlig i lige grad en menneskelig som en kønnet dimension.

Det er selve evolutionens princip at organismer i stigende grad igennem tiden genspejler stadig større dele af verden. Genspejlingsgraden varierer i antal, nøjagtighed, omfang, specialisering, generalisering og kompleksitet. Menneske og dyr lever efter denne forståelse i den samme verden, men til dels i forskellige omverdener. Vi er bekendt med en sådan tankegang fra niche-begrebet. Karakteren og omfanget af genspejlede strukturer i verden er afhængig af menneskets biopsyke, der igen hænger uløseligt sammen med vores kropslige konfiguration, positur, specifikke sanseorganer; herunder sensibilitet, fysiologi m.m. Komplekse organismer lever således i mangfoldige omverdner og vise versa. 

Kroppen er en strategisk form, der på ydersiden gør forhold gribelige og på indersiden omverden be-gribelig. Vi er i vores sansers indretning og funktion specifikt og i vores kropslige konfiguration generelt et billede på verden og omvendt. Det er bl.a. denne sammenhæng – ved siden af den kulturelle – der betydningsstrukturerer vores omverden overhovedet. Tag som eksempel fuglens vinge, som i sit design i lige grad reflekterer fuglen som den omverden den fungerer i. Fuglens vinge, kropsform m.m. kan betragtes som tyngdekraftens, luftens, insekternes og de jordbundne rovdyrs komplementære svar.

Læs fjerde og sidste indlæg her.

Psyken 2

maj 11, 2007

shape.jpg

I en kort serie af indlæg vil jeg beskrive psyken som grundfænomen. Dette er andet indlæg; første kan læses her.

Til beskrivelsen af psyken, som en genspejlende aktivitet hører, at korrespondensen ikke er altomfattende, men består i artsspecifikke snit af verden. Til det eksisterende kan regnes den uorganiske natur, den organiske psykiske natur samt summen af de menneskelige kulturelle frembringelser. Kun dele af det eksisterende eller verden er inden for den menneskelige sanse- og forstandsbaserede erkendelse. Det segment af verden, der er os tilgængelig, kan benævnes, omverden. Den for os erfarbare verden er omverdenen. Som situeret og sansende er mennesket rettet mod verden, men vel at mærke ikke i dens endeløse mangfoldighed: Vi åbner og er åbne for en verden i verden. Omverden repræsenterer det artsspecifikke snit af verden vi aktuelt og muligt genspejler.

I linie med disse betragtninger kan man tale om en sondring mellem h.h.v. objektet og genstanden. Objektet er tingen i-sig, mens genstanden netop er gegen-stand, dvs. stående overfor noget andet, nemlig organismen. Et særligt betydningsfuldt spring sker i naturens værensform, idet den organiske psyke erkender objektet som genstand. Prof. Emeritus Boje Katzenelson beskriver dette spring og bringer det i forbindelse med subjektbegrebet, når han skriver:

I og med at en organisme erkender verdens objektkarakter, erkender den sig selv som havende subjektkarakter, dvs. som noget adskilt fra den verden den erkender. I og med objektets væren ”sat frem for” organismen, erkender organismen, at den også selv er ”et noget” eller et subjekt, som gennem skiftende perspektiver erfarer, at der findes ”et andet” eller et objekt adskilt fra det, og hvis konstante egenskaber er identificerbare via disse skiftende erfaringer med det.”

I denne første og primitive selverfaring, er organismen er sub-jektet, dvs. kastet under eller liggende under for genstanden. I denne forstand beror genstanden på, at den opfattes af subjektet; subjektet på, at den opfatter genstanden. Hegel, der vel har leveret det mest gennemførte bidrag til forståelsen af subjektet og objektet som bundet sammen i et dialektisk forhold, skriver:

”Med det Blik, som Mennesket ser paa Verden med, ser den på Mennesket”

Subjektiviteten er således betegnelsen for, at mennesket blues, vækkes, glædes, vredes eller andet under dette gen-syn. Subjektiviteten er kort bestemt subjektets private oplevelser ved dets relation til genstanden.

En neurokognitiv videnskab, der vil forstå den menneskelig bevidsthed må i tråd med denne forståelse ikke begrænse sig til at forklare, hvad sker i hjernen, men tillige, hvad sker for mennesket, hvis hjerne det er.

Se trejde del her.

Ref.:

Hegel, G. W. F. (1818). Forelæsning ved Tiltrædelse af Professoratet i Filosofi ved Berlins Universitet. København 1991.

Katzenelson, B. (1995). Bevidstheden: En oversigt. I: Psyke & Logos, 16, 265-266. København.