061108_chimphuman_hlg_2phlarge.jpg

I et nyligt indlæg i The New York Times muser psykolog Michael Tomasello fra Max Planck Instituttet for Evolutioner Antropologi over det hvide i øjnene.
Hvordan kan det være, at af de 220 forskellige primater, er mennesket det eneste dyr med hvidt tydeligt omkransende pupillerne? Hvad nytte gør det hvide i øjnene os? Jo, det gør det meget lettere for andre at se, hvor jeg faktisk kigger hen og ikke blot, hvad mit hoved er drejet i retning af. Det er Tomasellos ide, at dette særlige forhold ved det menneskelig øjes opbygning gemmer en af nøglerne til at forstå den evolutionære udvikling af samarbejde og ultimativt sprog, samfund og samvittighed. Ideen er simpel; ved at vide, hvad den anden ser på, opnår jeg samtidig information om, hvad han med nogen sandsynlighed tænker på, føler og eventuelt står overfor at gøre. Det er ikke rent tilfælde, at så mange pokerspillere bærer solbriller eller at ”kigge væk finten” stadig er hyppig anvendt og lige effektiv. Tydeligt at kunne aflæse den andens blikretning kan meget vel tænkes at have udgjort en hjælp i forhold til tætte samarbejds-aktiviteter og planlægning til fordel for alle parter. Således ville de individer og grupper med særlig megen hvidt i øjenene klare sig bedre end deres i øvrigt lige og i overenstemmelse hermed få mere afkom; afkom vi er linie med. Det er endvidere belæg for at koordinationen af den visuelle opmærksomhed har udgjort grundlaget for udviklingen af menneskets sprog.

Snip snap snude – hermed er historien helt sikkert ikke ude.

Reklamer

belg10446.jpg

Politikkens netavis bringer i dag en historie om et dansk forskerteam, der har undersøgt en stor gruppe af 7-årige for årsagen til deres natlige uheld. Lederen for teamet, Søren Rittig, citeres for følgende:

»Vores forskning har vist, at børn tisser i sengen på grund af fysiske problemer. En tredjedel af dem har en blære, der er så lille, at bægeret populært sagt løber over i løbet af natten, mens de resterende lider af for stor urinproduktion. Noget vi nu kan forklare med en unormal høj og hormonbetinget saltudskillelse i de tilfælde, som vi hidtil har haft problemer med at behandle, men måske i fremtiden får en mulighed for at afhjælpe, fordi det er lykkes os at løse gåden«

Sekretariatschef for Kontinensforeningen, Aase Randstoft, vurderer, at hovedparten af de inkontinente skolebørn herhjemme kunne slippe for at sove på våde lagner eller med ble, hvis alle fik den rette information, diagnose og behandling – i stedet for at skulle forbi børnepsykologen, som efter hendes eget udsagn ikke har en uddannelse i blære- og tarmfunktioner.

* * *

Det efterlader unægtelig en med spørgsmålet om, hvorvidt “en unormal høj og hormonbetinget saltudskillelse” alene er fysiologisk betinget.

psyche1.jpg

Fredag den 12. januar forsvarede cand. psych. Gert Martin Hald sin p.hd. afhandling over emnet, pornografi forbrug. Studiet dækker fortrinsvist danske mænd og kvinder i alderen 18 til 30 år, men dækker også et amerikansk suvey-studie, der inkluderer lidt under tre tusinde unge mænd. Ud fra sine studier konkluderede Hald følgende over h.h.v. forbrug, præferencer og effekt :

Forbrug

Pornografi er en integreret og vigtig del af seksualiteten – og det særligt for mænd.

Mænd har et signifikant højere forbrug af pornografi end kvinder.

Mænd anvender oftere end kvinder pornografi i sammenhæng med masturbation, mens kvinder oftere ser pornografi sammen med deres partner.

Præferencer

Spørgsmål til de specifikke præferencer i forhold til pornografiens indhold afslører, at langt størstedelen af såvel mænd som kvinder foretrækker billeder af traditionelt samleje. I forhold til billeder af gruppesex foretrækker kønnene hver for sig at være i mindretal i forhold til det andet køn. Mænd havde således en præference for gruppesex, hvor én mand var sammen med to kvinder og omvendt.

Effekt

Adspurgt om vægtningen af h.h.v. de oplevede positive og negative effekter af pornografien vægtes de positive i overvejende grad.

Endelig fandt Hald, at pornografi for langt størstedelen af forbrugerne ikke giver anledning til kønsstereotypier eller øget accept af vold eller voldtægt. Det med undtagelse af det segment, der i en personlighedstest scorede lavt i forhold til omgængelighed (agreeableness). For netop det segment fandt Hald signifikante ændringer i forhold til accept af vold i forbindelse med eksponering af pornografi.

Halds studie kommer samtidig med en stor nordisk undersøgelse over unges forbrug af pornografi. De to studier kommer frem til sammenlignelige resultater. Undersøgelsen kan findes via dette link, http://www.norden.org/pub/sk/showpub.asp?pubnr=2006:749

procrastinate1.gif

Du burde formentlig lave noget ganske andet end at læse dette indlæg netop nu. Jeg burde ihvertfald lave noget ganske andet end at skrive det. Ifølge nye forskningsresultater deler vi i så fald slægtskab med 15-20 pct. af befolkningen i den industrialiserede del af verden.

I en metaanalyse foretaget af Professor, Piers Steel fra University of Calgary og publiseret denne måned i American Psychological Association’s Psychological Bulletin fremgår det, at prograstinering (dvs. bevidst at udskyde en intenderet handling og samtidig have en forventing til den negative konsekvens heraf) kan koges ned til fire faktorer : 1) Den enkeltes forventning til, at kunne løse den forhåndværende opgave eller graden af selvtillid – 2) den oplevede værdi/ gevinst ved at færdiggøre opgaven – opgavens tilgængelighed samt dens deadline – 4) og endelig den enkeltes evne for behovsudsættelse eller graden af impulsivitet.

Mennesker der ofte prokrastinerer er således ifølge Steel mere impulsive, usikre på deres evne til at løse de opgaver de står overfor og vægter samtidig ikke den samme værdi i at færdiggøre det pågældende arbejde. Overraskende finder han ikke belæg for perfektionisme som en medierende faktor i forhold til prokrastinering.

Jeg ser en risiko for i denne undersøgelse og i den aktuelle stress-debat, at overvægte individbundne faktorer og derved overse, hvorledes ens omgivelser, fx. ens arbejdsplads, kan være at største betydning for, hvorvidt den enkelte føler sig klædt på til sit arbejde, føler incitament til at løse samme og i det hele taget nyder rimelige vilkår for udførsel af sit arbejde.

Adgang til artiklen kan opnås via: http://content.apa.org/journals/bul/133/1/65

Velkommen

januar 16, 2007

 – Dagen i dag markere tidspunktet for opstarten af en dansk blog centreret omkring psykologi. Her på siden vil du for fremtiden kunne finde nyheder og historier fra psykologiens verden eller af psykologisk observans. Siden vil jævnligt blive opdateret.

Nicolai Ladegaard, Psykolog