homer-marriage.jpg

Edge.org er adressen til et ganske unikt site, hvor særligt udmærkede videnskabsfolk og intellektuelle præsenterer og debattere deres resultater og overvejelser.  Det er tradition for selskabet, af stille sine medlemmer ét STOR spørgsmål for hvert nyt år vi træder ind i.  I år lød spørgsmålet, “Hvad er du optimistisk omkring?”. De tidligere års spørgsmål finder du her. En af besvarelserne kom fra den kendte filosof Daniel C. Dennett, der hæfter sin optimisme til en gryende opløsningen af, hvad han forstår som religionens magtfulde mystik.  Opløsningen vil ifølge Dennett følge af det voksende informationsudbud samt antallet og arten af de informationsbærende medier. For skud står religiøs dogmatik, fanatisme og intolerance.

Dennett skriver sin ved sin optimisme for fremtiden ind i den ophedede og aktuelle debat i USA mellem de såkaldte kreationister, der fremfører ideen om intelligent design, og tilhængere af  evolutionsteorien oprindeligt fremført af Darwin.   

Jeg mener ikke Dennetts optimisme bygger en rimelig forståelse af relationen mellem videnskab og tro, men anerkender, at en voksende sekularisering har afgørende betydning for vores moral som vi lever den dag for dag. Den refererede artikel nedenfor er måske et udtryk herfor.

USA TODAY trykte for nyligt en markant og opmuntrende statistisk opgørelse fra Gallup over amerikanernes accept af homoseksualitet. Statistikken viser markante ændringer i forholdet til homoseksualitet fra 1982 og frem til i dag. Hvor 34% i 1982 accepterede homoseksualitet er tallet i dag oppe på 54% Undersøgelsen viser samtidig ikke overraskende, at de er de unge, der er de mest tolerante.

gay1.jpg

Godt nyt for de homoseksuelle og hovedbrud for republikanske politikkere.  

Reklamer

mimesis.jpg

Den franske filosof Rene Girard er kendt for sit bidrag til formuleringen og forståelsen af, hvordan vores ønsker og lyster opstår og invisteres i forhold uden for os selv. Hvad jeg begærer er ifølge Girard ikke et isoleret forhold imellem mig og det attråede objekt, men en social medieret proces, hvor mine ønsker er efterligninger (mimesis) af DEN ANDENs ditto . Det er med andre ord fordi den person jeg har som model ønsker sig eller er i besidelse af et givent objekt, at jeg begynder at ønske mig det samme. Ifølge Girard grunder klasseskellet og megen mellemmenneskelig konflikt i dette forhold, idet objektet der tilhører den ANDEN og som dannede udgangangspunkt for min stræben uundværligt taber værdi når det deles af flere.

I en nyligt publiseret artikel af Benedict Jones fra Aberdeen University’s Face Research Laboratory forsøgtes det mimetisk begær kvantiseret; uden reference til Girard i øvrigt. Benedict undersøgte hvorvidt kvinders og mænds preferencer for mænds ansigter (dvs. om de fandt dem attraktive eller ej) er influreret af andre kvinders synlige vurderinger af samme mænd (dvs. smilende eller “neutralt” ansigtsudtryk). Det viste sig at kvinderne i forsøget øgede deres vurdering af mandeansigteren i de tilfælde de blev koblet med en anden kvindes smil og mindre attraktivt i de tilfælde, hvor den anden kvinde var neutral. Mændene i forsøget vist det omvendte mønster, idet de tenderede imod at vurdere et mandeansigt mindre attrativt efter de havde set en smilende kvinde kigge på det og mere attrativt i de tilfælde, hvor den observerende kvindes ansigtsudtryk er neutralt. 

Vores vurdering af et ansigt er således influreret af de sociale cues eller markører vi opfanger ud fra, hvordan andre ser på ham.  Skønhed afhænger altså ikke alene af øjet der ser, men af, hvordan vi ser de andre betrager det vi kigger på.

Kvindernes socialt medierede vurderinger kan forstås ved Girards teori. Det mimetiske begær kan videre udgrundes evolutionert, idet der kan være omkostninger (tid eller energi) forbundet med alene at evaluere en potentiel partneres kvaliteter eller vanskeligt at diskriminere imellem potentielle partneres kvaliteter. I disse omstændigheder vil det være en fordel også at kunne støtte sig op ad andres vurderinger.

Men hvad med mændenes resultater – er de ikke i uoverenstemmelse med Girards teori? Ikke så snart vi indser, at det ikke er skønhed alene, men mulig partnervalg og reproduktion der er på spil. Mændene i forsøget udtrykker faktisk et mimetisk begær derhen at de ønsker sig den samme status og potentielle mulighed som manden, der er blevet vurderet positivt. Som effekt heraf søger manden at manipulere den samlede sociale vurdering, der omgiver rivalen ved at vurdere ham negativt.  Forestiller jeg mig …

psyche1.jpg

Fredag den 12. januar forsvarede cand. psych. Gert Martin Hald sin p.hd. afhandling over emnet, pornografi forbrug. Studiet dækker fortrinsvist danske mænd og kvinder i alderen 18 til 30 år, men dækker også et amerikansk suvey-studie, der inkluderer lidt under tre tusinde unge mænd. Ud fra sine studier konkluderede Hald følgende over h.h.v. forbrug, præferencer og effekt :

Forbrug

Pornografi er en integreret og vigtig del af seksualiteten – og det særligt for mænd.

Mænd har et signifikant højere forbrug af pornografi end kvinder.

Mænd anvender oftere end kvinder pornografi i sammenhæng med masturbation, mens kvinder oftere ser pornografi sammen med deres partner.

Præferencer

Spørgsmål til de specifikke præferencer i forhold til pornografiens indhold afslører, at langt størstedelen af såvel mænd som kvinder foretrækker billeder af traditionelt samleje. I forhold til billeder af gruppesex foretrækker kønnene hver for sig at være i mindretal i forhold til det andet køn. Mænd havde således en præference for gruppesex, hvor én mand var sammen med to kvinder og omvendt.

Effekt

Adspurgt om vægtningen af h.h.v. de oplevede positive og negative effekter af pornografien vægtes de positive i overvejende grad.

Endelig fandt Hald, at pornografi for langt størstedelen af forbrugerne ikke giver anledning til kønsstereotypier eller øget accept af vold eller voldtægt. Det med undtagelse af det segment, der i en personlighedstest scorede lavt i forhold til omgængelighed (agreeableness). For netop det segment fandt Hald signifikante ændringer i forhold til accept af vold i forbindelse med eksponering af pornografi.

Halds studie kommer samtidig med en stor nordisk undersøgelse over unges forbrug af pornografi. De to studier kommer frem til sammenlignelige resultater. Undersøgelsen kan findes via dette link, http://www.norden.org/pub/sk/showpub.asp?pubnr=2006:749