Jeg har tidligere skrevet om memesis og den transformerende kraft, der ligger i vores svært udviklede evne til at betragte, afkode og efterligne hin-anden. Imitation er den personlige udviklings samt kulturens sine qua non. Med mobiltelefonens og internettets enorme udspredelse er vi på vej ind i et post-moderne panoptikon, hvor summen af alle menneskers handlinger og ideer er den enkelte tilgængelig i øjeblikket. Tilgængeligheden og omfanget af videns- og praksisformer vil eksplodere og vil accelere den kulturelle udvikling i hidtil uset grad. Demokrati og liberalisme vil uddø og blive erstattet af, hvad Mark Pesce kalder for hyperpolitik og hyperempowerment.

Provokeret?

Tryk på ‘play’ og gør dit for at skabe netop den virkelighed.

Reklamer

Krig og Kærlighed

november 6, 2007

love-bomb.jpg

Hvert år i oktober uddeles Ig Nobel Prisen som en anerkendelse af den kategori af videnskabelige bedrifter, der umiddelbart får os til at le – for derefter at mane til eftertanke. Som det gør sig gældende for Nobel-prisen, er der flere studiefelter man kan gøre sig håb om at udmærke sig indenfor. Jeg vil her fremhæve nogle få: Indenfor medicin vandt Brian Witcombe for sin rapport omkring sideeffekterne ved sabel-slugning, link. Indenfor lingvistik løb Juan Manuel Toro med prisen for sin opdagelse, at rotter ikke altid kan skelne mellem japansk talt bagvendt og hollandsk talt bagvendt, link. Den prestigefyldte fredspris er i år i en klasse for sig. Her vandt det amerikanske Air Force Wright Laborator for deres 1994-oplæg omkring udvikling af en kemisk bombe, der ved sprængning vil omdanne fjendes soldater til lystne homoseksuelle uden interesse i god gammeldags krigsførsel, link.

New Scientist har fulgt op på sagen, som Pentagon siden samme magasin bragte historien tilbage i 2005 har afvist nogensinde er forsøgt omsat til virkelighed. Det har imidlertid vist sig, at ideen figurerede på en CD-ROM produceret af Pentagons Joint Non-Lethal Weapons Directorate (JNLWD) og distribueret til forskellige afdelinger i militæret og regeringen som oplæg til nye projekter. I 2001 blev ideen af JNLWD sendt til vurdering ved et videnskabeligt panel ved National Academy of Sciences.

Det er evident at forskning og udvikling af ubegribelige og vanvittige våben er virkelighed. Det næste bliver vel, at de kaster bomber der frembringer forestillinger om fred og sameksistens – hvad er der så tilbage at kæmpe for?!

Psykologi som studievalg?

september 12, 2007

studying.jpg 

Overvejer du at læse psykologi, men stadig ikke helt sikker? Test din interesse med en gratis forelæsningsrække fra Berkeley af den velrenommerede Professor John Kihlstrom. Forelæsningerne dækker emner som læring, sansning, tænkning, udvikling, personlighed og sygdom.

Du kan enten se forelæsningerne på din computer eller downloade lydsporet på din mp3.

Link: Forelæsninger 

Arven fra Freud

juni 4, 2007

freud_1b.jpg

Sigmund Freud er som bekendt psykoanalysens fader – ved sit banebrydende arbejde hen imod afslutningen af 1800-tallet begrebsliggjorde han psyken og gav samtidig anvisninger til, hvordan man alene ved samtalen kunne genoprette en balance i et forstyrret sind. Freuds betydning og indflydelse i klinikken har været enorm, men størst er hans betydning ved det forhold, at hans forestillinger om psykens arkitektur og dynamik er blevet en integreret del af folkepsykologien. Vores måde at tænke om os selv og andre er for store dele afledt af psykoanalytisk teori. Den lethed, hvormed vi tilskriver andre – og ind i mellem os selv – uerkendte motiver er det tydeligste eksempel herpå. Hertil kommer vores (intuitive) forståelse og brug af den neurotiske karakter, seksualitetens betydning og kraft, drømmenes mekanik og vores utallige måder at bringe forsvar som fortrængning og projektion i spil.

Klinisk psykologi i dag består af en række forskellige traditioner, der hver især er udviklet med afsæt i metapsykologi, hvis gæld til psykoanalysen variere, men vanskeligt lader sig absolut afvise. Psykoanalysen selv har via forskellige skoler indenfor traditionen fortsat sin udvikling fra Freuds tidligste arbejder og frem til i dag. Psykoanalytisk inspirerede psykologer i dag benævner ofte sig selv som ‘psykodynamisk orienterede’. 

Det er i dag et voksende krav til psykoterapier og interventioner bredt betragtet, at de lever op til et videnskabeligt evidenskrav; dvs. at de behandlingstiltag man foretager rent faktisk har den tiltænkte effekt. Psykoanalytisk terapi har undertaget dette krav og finder evidens for sin metode, men er imidlertid kommet relativt sent i gang med denne nødvendige øvelse. Kognitiv terapi her overfor har været dygtig til at undersøge effekten af sin tilgang og vinder stor indflydelse på deres resultater. For en diskussion af fordelingen af psykoterapeutisk tilhørsforhold blandt terapeuter og psykologer se denne tidligere post.  

En anden stor trend i dag, er bestræbelsen imod, at forankre og kvalificere psykologisk teori og behandlingsmekanismer indenfor en neuropsykologisk begrebsramme. Her ser vi bredt og specifikt for psykoanalytisk teori og behandling  flere lovende studier. Se bl.a dette interview med Mark Solms. 

Psykoanalysen har igennem de seneste årtier været genstand for megen kritik – typisk på baggrund af fattig empiri og teoretiske overgeneraliseringer. Vi vil imidlertid i de kommende år vil se en stor vækst i psykoanalytisk eller psykodynamisk forskning, der vil bestemme de virksomme ingredienser ved tilgangen og samtidig understøtte innovation i det praktiske arbejde.   

Den amerikanske tv-diskussions vært, Charlie Rose, har en serie af meget spændende programmer tilgængelige online, hvor nogle af verdens førende videnskabsmænd præsentere og diskutere deres fund og synspunkter. I et nylig program som er vedhæftet nedenfor var Freuds arv emne for udsendelsen. Tilstede var neurobiolog Eric Kandel, freudiansk psykoterapeut og forsker Peter Fonagy, opfinder af den kognitive terapi Aaron Beck samt psykiateren Charlie Roose.

Encyclopedia of Life

maj 15, 2007

eol1.jpg

1.8 millioner arter er til dato navngivet og registreret, men der findes fortsat intet samlet kompendie, der fremstiller disse optegnelser over klodens levende skabninger.

I sin tale ved overrækkelsen af dettts års TED-pris præsenterede biologen (og manden bag begrebet biodiversitet), Edward Osborn Wilson sit ønske om, at skabe et leksikon for alt liv. Inspireret af Wikipedia ser Wilson nu en reel mulighed for at skabe en komplet ‘Encyclopedia of Life‘. Den massive opgave skal løses via et netbaseret og geo-gobalt samarbejde mellem videnskabsfolk og amatører, der i fællesskab skal samle og præsentere enhver levende organisme fra den samlede biosfære; dvs. alt fra svampe til mikrober over insekter og pungrotter. Hver organisme skal have sin egen side og gøres offentligt tilgængeligt på nettet til gavn for  forskere og offentligheden.

Projektet forventes at ”åbne” i 2008 og at stå færdig i 2017.

Nedenfor er Wilsons tale ved TED prisuddelingen, hvor han begrunder betydningen og vigtigheden af projektet. Se også den allerede etablerede side for Encyclopedia of Life, der indeholder en fin video-præsentation af, hvordan brugerfladen for leksikonet vil tage sig ud.

Menneskets migration

maj 5, 2007

migration.jpg

The Bradshaw Foundation har på deres hjemmeside en meget fin grafisk præsentation af menneskets oprindelse og migration startende fra år 160.000 f. Kr. Modellen inkludere samtidig store klimaændringer og deres dramatiske effekt på “bestanden”.

homer-marriage.jpg

Edge.org er adressen til et ganske unikt site, hvor særligt udmærkede videnskabsfolk og intellektuelle præsenterer og debattere deres resultater og overvejelser.  Det er tradition for selskabet, af stille sine medlemmer ét STOR spørgsmål for hvert nyt år vi træder ind i.  I år lød spørgsmålet, “Hvad er du optimistisk omkring?”. De tidligere års spørgsmål finder du her. En af besvarelserne kom fra den kendte filosof Daniel C. Dennett, der hæfter sin optimisme til en gryende opløsningen af, hvad han forstår som religionens magtfulde mystik.  Opløsningen vil ifølge Dennett følge af det voksende informationsudbud samt antallet og arten af de informationsbærende medier. For skud står religiøs dogmatik, fanatisme og intolerance.

Dennett skriver sin ved sin optimisme for fremtiden ind i den ophedede og aktuelle debat i USA mellem de såkaldte kreationister, der fremfører ideen om intelligent design, og tilhængere af  evolutionsteorien oprindeligt fremført af Darwin.   

Jeg mener ikke Dennetts optimisme bygger en rimelig forståelse af relationen mellem videnskab og tro, men anerkender, at en voksende sekularisering har afgørende betydning for vores moral som vi lever den dag for dag. Den refererede artikel nedenfor er måske et udtryk herfor.

USA TODAY trykte for nyligt en markant og opmuntrende statistisk opgørelse fra Gallup over amerikanernes accept af homoseksualitet. Statistikken viser markante ændringer i forholdet til homoseksualitet fra 1982 og frem til i dag. Hvor 34% i 1982 accepterede homoseksualitet er tallet i dag oppe på 54% Undersøgelsen viser samtidig ikke overraskende, at de er de unge, der er de mest tolerante.

gay1.jpg

Godt nyt for de homoseksuelle og hovedbrud for republikanske politikkere.