Hvad gør miljøforandringer ved vores sind?

Kulturer verden over har ord for sammenhænge mellem mentale tilstande og det omgivende miljø. ‘Koyaaniqatsi’ er Hopi-folkets begreb for et liv uden for balance og i forfald. Baffin-inuiterne bosat i Canadas nordvest-territorie anvender ordet, ‘uggianaqtuq’ for sælsomme forandringer i klima og vejr. Ordet har medbetydninger af en “ven der opføre sig underligt” eller uforudsigeligt; meget lig Freuds bestemmelse af det uhyggelige (‘das Unheimliche’).

Vi er anderledes familiære med ordet hjemve, der er udgangspunkt for en ny neologisme som den Australiske filosof, Glenn Albrecht har skabt, ‘Solastalgi’ (‘solastalgia’). Ordet er dannet af solacium (lat., ‘tøst’ – ‘støtte’) og algia (lat. ‘smerte’), og er tænkt beskrivende for en form for hjemve eller psykisk smerte forårsaget af tabet af velbefindende i forholdet til ens kendte miljø. Solastalgi optræder i de tilfælde hvor ens miljø, der udgør ens naturlige, velkendte og afholdte habitat, er under så store forandringer at det opleves mistet. Forandringer kan forudsages af kunstige såvel som naturlige årsager såsom tørke – brande – oversvømmelser – krig – minedrift – skovrydning – byvækst m.m.

Albrecht finder støtte for sit nykronede begreb i områder i New South Wales, hvor aggresiv minedrift har forvandlet økosystemer til ugenkendelige månelandskaber med stress, depression og generel psykisk ubehag til følge for lokalbefolkningen.

Det er et menneskeligt vilkår – og måske endda et vilkår gældende for alt levende – at vi identificere os med vores omgivelser og understøtter fornemmelsen af vores selv ved karakteren af samme miljø samt dets blivende træk og drag. Angribes det kendte omkring os, trues oplevelsen af os selv følgelig.

Jeg kommer til at tænke på de dele af den Grønlandske befolkning, der blev omhuset fra træhuse til beton i flere etager. Omvæltninger, der har bidraget til en voksende oplevelse af identitetstab, usikkert tilhørsforhold samt sivgtende kontrol.

Dystre meldinger løber jævnligt ind omkring accelerende klimaforandringer, der truer med at forandre ansigtet på vores jord. Handler vi kke effektivt på denne viden, risikere vi en global psyko-terrestrisk sorgreaktion. Bevarelse samt restaurering af jordens mangfoldige økosystemer er ikke alene af betydning for fremtidige generationers levevilkår, nationers BNP eller biodiversiteten, men har tillige afgørende betydning for vores aktuelle mentale trivsel. Vi har brug for større sensitivitet overfor dette perspektiv i vores valg, der ellers risikere at blive styret af kortsigtede profithensyn.

Kilder:

Glenn Albrecht, Solastalgia: A New Concept in Human Health and Identity, in PAN (Philosophy, Activism, Nature) 2005 Issue. 3, 41-55.

L. Connor, G. Albrecht, N. Higginbotham, W. Smith, & S. Freeman, (2004) Environmental Change and Human Health in Upper Hunter Communities of New South Wales, Australia, EcoHealth Vol. 1, Supplement 2, pp. 47-58. (Published online: 28 October 2004, Hard Copy Vol. 1 (Suppl. 2), 47- 58

Krig og Kærlighed

Hvert år i oktober uddeles Ig Nobel Prisen som en anerkendelse af den kategori af videnskabelige bedrifter, der umiddelbart får os til at le – for derefter at mane til eftertanke. Som det gør sig gældende for Nobel-prisen, er der flere studiefelter man kan gøre sig håb om at udmærke sig indenfor. Jeg vil her fremhæve nogle få: Indenfor medicin vandt Brian Witcombe for sin rapport omkring sideeffekterne ved sabel-slugning, link. Indenfor lingvistik løb Juan Manuel Toro med prisen for sin opdagelse, at rotter ikke altid kan skelne mellem japansk talt bagvendt og hollandsk talt bagvendt, link. Den prestigefyldte fredspris er i år i en klasse for sig. Her vandt det amerikanske Air Force Wright Laborator for deres 1994-oplæg omkring udvikling af en kemisk bombe, der ved sprængning vil omdanne fjendes soldater til lystne homoseksuelle uden interesse i god gammeldags krigsførsel, link.

New Scientist har fulgt op på sagen, som Pentagon siden samme magasin bragte historien tilbage i 2005 har afvist nogensinde er forsøgt omsat til virkelighed. Det har imidlertid vist sig, at ideen figurerede på en CD-ROM produceret af Pentagons Joint Non-Lethal Weapons Directorate (JNLWD) og distribueret til forskellige afdelinger i militæret og regeringen som oplæg til nye projekter. I 2001 blev ideen af JNLWD sendt til vurdering ved et videnskabeligt panel ved National Academy of Sciences.

Det er evident at forskning og udvikling af ubegribelige og vanvittige våben er virkelighed. Det næste bliver vel, at de kaster bomber der frembringer forestillinger om fred og sameksistens – hvad er der så tilbage at kæmpe for?!

Arbejdsrelateret stress øger risiko for depression

I et storstilet studie med over 24.000 canadiske deltagere påvises sammenhængen mellem arbejdsrelateret stress og øget risiko for at udvikle depression. Undersøgelse blev ledet af Dr. Emma Robertson Blackmore fra University of Rochester Medical School.

Forskerne undersøgte effekten af flere forskellige stress-relaterede forhold, herunder: Indflydelse i ens arbejde, variationen i ens arbejde samt udviklingsmuligheder, psykologiske krav og belastninger, kollegial støtte, sikkerhed i ens ansættelse samt graden af fysisk belastning.

Overordnet fandt undersøgelsen, at nær 5 pct. af deltagerne i undersøgelsen – 3.5 pct. af mændene og 6 pct. af kvinderne – haft en depressiv episode indenfor en 12-måneders periode og at

Specifik fandt forskerne at mænd og kvinder i nogen grad har forskellige risiko-faktorer for udvikling af depression associeret til deres oplevelser på arbejdspladsen: For mændene fandt man, at gruppen der indenfor det sidste år havde oplevet høje krav og ringe indflydelse i deres arbejde havde en fordoblet risiko for at udvikle depression.

Blandt kvinderne fandt man, at ringe indflydelse i arbejdet var særligt relateret til udvikling af depression.

Fælles for kønnene var, at ringe kollegial støtte var relateret til udvikling af depression.

Samlet understreger undersøgelsen sammenhængen mellem arbejdsrelateret stress og depression. Den peger imidlertid også på omfanget af depression og nødvendigheden af en offensiv offentlig og privat politik i forhold til dette voksende sundhedsproblem. Depression i og under for arbejdspladsen er alt for ofte overset og utilstrækkelig behandlet.

Der er brug for et øget opmærksomhed og behandlingsindsats fra statens side i forhold til depression. Man må anerkende depression som en hyppig og alvorlig lidelse med samme behandlingsbehov som fysiske lidelser.

Virksomheder må for deres part være opmærksomme på den balance mellem krav og ressourcer de byder deres ansatte. Det er imidlertid lige vigtigt, at begynde at fokusere på, hvordan god kollegial støtte og kontakt faciliteres, da social støtte tydeligvis er en afgørende beskyttende faktor imod depression – også på arbejdspladsen. Endelig er det oplagt, at begynde at tænke i måder at mere opmærksom på ansattes velbefindende; evt. igennem screeninger og støtte til de som måtte have brug for det.

Undersøgelsen, der netop er publiseret i American Journal of Public Health kan findes her.

Tankens kraft

Jeg har tidligere skrevet  om Claudia Mitchell, der blev subjekt for banebrydende resultater indenfor tankekontrollerede kunstige proteser. Bag denne bedrift ligge mange års grundforskning. En af pionererne indefor dette felt er prof. Miguel Nicolelis fra Duke University, der har lykkedes med at vise, hvordan en abe kan kontrollere en robotarm og løse specifikke opgaver alene ved tankens kraft. For at nå til dette resultat har teamet omkring  Nicolelis først kortlagt og afkodet abens hjerneneelektriske informationsstrøm parallelt med, at den styrede en robotarm via et joystick. Denne information kortlagde korrespondancen mellem specifikke bevægelser og specifikke mønstre i hjernesignalet. Herefter fjernede man koblingen mellem joysticket og robotarmen; tilbage var nu alene koblingen mellem de elektriske signaler i abens hjerne og robotarmen, som aben nu kontrollerede ved sine intentioner.  

Se aben og hør Nicolelis’ egen beskrivelse af sit arbejde nedenfor – mindblowing stuff!

(D)Evolution ?

Evolutionslæren som videnskabelig teori er under angreb fra de såkaldte kreationister. Kritikken har givet anledning til endog megen debat – især i USA – og affødt en bølge af ateistiske testamenter i Darwins forsvar, hvoraf de mest kendte tæller bidrag fra Richard Dawkins, Sam Harris og Daniel Dennett. Pennen er imidlertid blevet så spids, at disse “New Atheists” kritiseres for dogmatisk retorik og for at stå i spidsen for en bevægelse, der ikke blot søger at forsvare evolutionslæren, men i lige grad at bekæmpe tro overhovedet.  

Tilbage i 2006 præsenterede National Geograhic resultaterne og overvejelserne fra et forskerhold, der havde foretaget en opgørelse over i hvilken grad forskellige nationer mener, at mennesket nedstammer fra tidligere arter; 32 lande indgår i opgørslen og Danmark er iblandt (tryk på grafen for større billede).

Afhængig af ens perspektiv indtager dansken en flot andenplads i troen på evolutionslæren – kun overgået af Island. Alene 14% af den voksne Amerikanske befolkning mener vi nedstammer fra aberne – kun overgået af Turkiet.

Det skal blive spændende at følge hvilket tanke-dyr der overlever striden. Med mindre de da ligefrem lever i skjult symbiose.

Sejr knyttet til aggression

Kontrær til den gængse forestilling er det vindende fodboldholds tilhængere mere aggressive og orienteret imod vold end det tabende holds støtter. Det er konklusionen på en undersøgelse af et forskerteam fra Cardiff Universitet, der har interviewet 197 mandlige rugbyinteresserede, der frekventerede byens station. Man fandt samtidig en sammenhæng mellem aggression og øget alkoholindtag efter kampen. Endelig viser det sig at nederlag og uafgjort sænker oplevelsen af glæde mens sejr imidlertid ikke øger samme.

Man kan forestille sig, at en øget testosteron produktion, der i tidligere studier er blevet associeret til sejrs-oplevelser, er del af årsagen til den aggressive tendens ved det vindene hold. Under alle omstændigheder må en frustrations-hypotese som forklaring på aggression (i denne sammenhæng) revurderes.

Det er håbet, at man med denne type undersøgelser kan blive bedre til at dæmme op for hooliganisme og volden, der ofte følger i dens kølevand.

Undersøgelsen er publiseret i ‘Criminal Behaviour and Mental Health‘

Spejlneuroner – overvejelser over empatiens neurale grundlag m.m.

Hvordan kommer vi til at opleve samhørighed med andre mennesker, hvordan evner vi at attribuere mentale tilstande og kapaciteter til andre samt at anticipere og forklare handlinger, der ikke er vores egne? Nye forskningsresultater peger mod et neuralt grundlag for intersubjektiviteten.

Følgende post er et uddrag fra mit speciale omkring selvoplevelse. Afhandlingen kan hentes i sin fulde længde via dette link.

På universitetet i Parma lagde et hold af neurofysiologer ledet af Vittorio Gallese og Giacomo Rizzolatti sidst i 90’erne grunden for, hvad Ramachandran (2000) har profeteret vil være af samme betydning for psykologien som opdagelsen af DNA’et fik for biologien. Opdagelsen består i en identificering af en ny klasse af neuroner først lokaliseret i macaque abens premotoriske cortex klassificeret som F5. Få år tidligere havde holdet fundet at samme område var aktivt ved intentionelle og målorienterede operationer udført ved h.h.v. håndens og mundens arbejde. I opfølgende studier opdagede man, at samme klasse af neuroner var aktive hvis aben blev holdt i en passiv observerende rolle til lignende handlinger udført af en anden end den selv (Rizzolatti & Arbib, 1988). Neuronerne var ikke indstillet eller rettet mod genstandene, men mod vores målrettede og meningsfulde omgang med samme. Forskerne fandt med andre ord, at den selv samme handling, der resulterede i et givent neuralt fyringsmønster, når aben udførte den, omtrent altid ville resultere i det samme mønster, hvis aben så en anden udføre samme handling. Neuronerne blev i overensstemmelse med deres mimende egenskaber døbt spejlneuroner (mirror neurons).

Fadiga (her efter Motluk, 2001) var den første til at sandsynliggøre lignende neuroner i menneskehjernen ved at forfølge formodede motoriske følgeprocesser til neuronaktiviteten. Fadiga målte sine forsøgspersoners muskelspændingsniveau under observation af en anden persons handlinger. Han fandt, at under sådanne observationer var de muskler i forsøgspersonen svagt aktiverede, som var identiske med den uafhængigt handlende persons spændingsmønster. Hvor disse resultater gav formodning om spejlneuronernes eksistens i mennesker, var de imidlertid tavse om deres lokalisering.

En cerebral lokalitetsbestemmelse blev foretaget af holdet omkring Rizzolatti til Brocas område, der sammen med Wernickes område menes at være af største betydning for vores sproglige kapaciteter. Opdagelsen er yderligere interessant idet Brocas området betragtes som analog til F5 området i abehjernen, der associeres med den motoriske kontrol over hånden (Rizzolatti & Arbib, 1998). Det synes evident at nævnte, at resultaterne er af betragtelig interesse for undersøgelser og overvejelser over alle former for social eksistens, interdependens, intersubjektivitet, empati, kommunikation og selvoplevelser.

Med disse fund synes en vigtig neural base for en empatisk evne at vise sig. Det overraskende ved disse nye fund er ikke så meget at sådanne mekanismer eksisterer, som den grad af almenhed de synes at besidde. Det filosofiske problem om det fremmedpsykiske afmystificeres i en mimisk kropslig rationalitet. Kroppen er et levende udtryk der ved hver en bevægelser danner form, indhold og udtryk til et givent forsæt. Vi er til stadighed udleveret til og indfoldet i hin-andens mål og med; vi er hinandens udleverede. Relationen etableres og forløber som beskrevet udenom vores vilje og bevidsthed; samkvemmet kommer bag på og forud for os i mødet som en suveræn fordring.

Som nævnt er det menneskelige sprogcenter i hjernen, Brocas område, analog i sin anatomiske lokalisering til F5 i aben, som også anses for den fylogenetiske forløber herfor. Et interessant sammentræf. Hvad kan disse neuroner, hånden og sproget have med hinanden at gøre? Rizzolatti og Arbib (1998) foreslår, at spejlneuronerne har fungeret som katalysator mellem en given virksomhed og en formidlende eller kommunikerende relation artsfæller imellem. Kommunikation hviler i grunden på en delt forståelse afsender og modtager imellem. Modtageren må være opmærksom på kommunikationen, og afsenderen må vide at modtageren er åben for og evner en sådan udveksling. Spejlneuronerne kan vel tænkes at sætte os i stand til at imitere andres bevægelser (inkl. kompleks gestik og vokaliseringer) og nå en indre forståelse af deres bevæggrunde. Den første dialog var formentlig ikke nogen dialog som vi vanligvis forstår det, men en synlig empatisk kropslig spejling mellem to artsfæller. Spejlingen åbenbarede for begge væsner, at en fælles forståelse var etableret.

Nogle af de ovennævnte personer optræder i dette videoklip,
der giver en introduktion til opdagelsen.

Referencer:

Motluk, A. (2001). Read my mind. I: New Scientist, No2275. London.

Ramachandran, V. S. (2000). MIRROR NEURONS and imitation learning as the driving force behind “the great leap forward” in human evolution. I: Edge, http://www.edge.org/documents/archive/edge69.html

Rizzolatti G., Camarda R., Fogassi M., Gentilucci M., Luppino G. and Matelli M. (1988) “Functional organization of inferior area 6 in the macaque monkey: II. Area F5 and the control of distal movements”. I: Exp. Brain Res. 71: 491 507.

Rizzolatti, G. & Arbib, M. (1998). Language within our grasp. I: Trends in Neuroscience, vol. 21.

Mest indfludelsesrige psykoterapeuter

Magasinet Psychotherapy Networker  fejre sit 25 års jubilæum og har i den forbindelse stillet spørgsmålet, “hvilke psykoterapeuter har igennem de sidste 25 år har øvet størst indflydelse på din praksis”. Det svarede over 2500 terapeuter på fortrinsvist beskæftiget som socialrådgivere (social workers) (34.7 %), professionelle rådgivere/ terapeuter (21.1%) og psykologer (16.6 %). Det kom der følgende liste ud af:

1. Carl Rogers
2. Aaron Beck
3. Salvador Minuchin
4. Irvin Yalom
5. Virginia Satir
6. Albert Ellis
7. Murray Bowen
8. Carl Jung
9. Milton Erickson
10. John Gottman

Når man opgjorde respondenternes metodisk udgangspunkt i deres daglige praksis svarede op mod 96 %, at de anvendte flere forskellige orientering i deres terapeutiske tilgang (eklektisk). Hyppigst anvendt er kognitiv adfærdsterapi, som 68.7 % af de adspurgte anvender. Omring 50 % benytter sig af systemisk orienteret terapier. 41.4 % anvender, hvad de benævner mindfulness-terapi. Psykoanalytisk og psykodynamisk psykoterapi bliver anvendt af  35.4 % mens 31 % trækker på en klient-centreret/ humanistisk tilgang.

Hvordan står dette til det danske billede? Jeg er ikke bekendt med en dansk undersøgelse af, hvem terapeuter herhjemme føler sig mest inspireret af, men i Hougaards bog fra 1998, ‘Psykoterapiens hovedtraditioner’ refereres der til en dansk undersøgelse af psykoterapeuters praksis, foretaget af bl.a. Erik Friis Jørgensen i 1997: 157 danske psykoterapeuter fordelte sig på følgende måde, hvad angår hovedtradition: Psykoanalyse/psykodynamisk terapi: 79 %. Humanistisk terapi: 32 %. Kognitiv terapi og adfærdsterapi: 13 %. Systemorienteret terapi: 18 %. Esben Hougaard konkluderer på disse tal, at det er rimeligt at tale om fire almindeligt anvendte psykoterapeutiske hovedtraditioner på dansk grund, eller måske fem, hvis man inkluderer en eklektisk gruppe, idet så mange som op til 42 % af de danske terapeuter så ud til at anvende sig af mindst to hovedtraditioner.

Et anderledes billede, som jeg er overbevist om er markant ændret i dag. Kognitiv adfærdsterapi har en langt større andel i dag og gruppen, der vil bekende sig til en eklektisk tilgang er langt større end tallet fra 1997.

Den fulde artikel fra Psychotherapy Networker inklusiv beskrivelser af de forskellige terapeuter kan læses her.

Man gror en hjerne i Schweitz

Et netværk af kunstige nerver opbygges i en Schweizisk supercomputer. Målet er at opbygge en komplet computerbaseret model af den menneskelige hjerne, celle for celle. Projektet blev skudt i gang i 2005 af EPFL (The Ecole Polytechnique Fédérale de Lausanne) og IBM under overskriften, Blue Brain. Ambitionen, at bygge en model over hjernen, der vil fungere nøjagtigt som den menneskelige hjerne, er måske den største opgave noget team af videnskabsfolk nogensinde har stillet sig selv, inklusiv kortlægningen af det menneskelige genom. Programmet, der skal simulere hjernen understøttes af en af verdens kraftigste supercomputere leveret af IBM, den såkaldte Blue Gene. Aktuelt er over 10.000 chips forbundet i et netværk, hvor hver enkelt chip via komplekse beregninger fungere som én enkelt neuron. Med hjernens over 100 milliarder celler synes projektet absurd og dødsdømt på forhånd, men projektets leder, Henry Markram, forventer at præsentere en komplet fungerende model i årene umiddelbart efter 2015. Det er forskernes ambition med Blue Brain, at løse det klassiske spørgsmål om, hvordan bevidstheden opstår fra stoffet. Skulle projektet bærer frugt, vil man samtidig råde over en model, der kan reproducere funktioner det virkelige organ og underkastes eksperimenter man ellers ikke ville kunne udføre samt bekræfte eller afkræfte forskellige teorier og hjernens funktion. I bevægelsen mod en komplet simulering af den menneskelige hjerne begynder forskerne med en simulering af en lille del af rottens hjerne, cortical column, som mennesket også indeholder. Og det synes at virke; den simulerede del opfører sig som sit virkelig modstykke.
Jeg synes det her er virkelig virkelig vildt. Hvis projektet lykkedes, og det tror jeg det gør før eller siden, vil systemet opnå bevidsthed og liv, som vi for store dele forstår det. Hvordan skal man forholde sig til en kunstig skabt bevidsthed, der realiseres via 10.000 computere distribueret over et par fodboldbaner? Hvilke rettigheder vil skulle gælde for en sådan bevidsthed? – og vil man overhovedet kunne forsvare at udføre eksperimenter på et oplevende system? Og hvad hvis det slap løs? Vi er nogle der husker Skynet fra The Terminator …

For en god og uddybende beretning om projektet læs Spiegels artikel her

Det indre ur og bipolar lidelse

Et team af forskere fra USA har isoleret en gruppe af gener, der tegner til at være af afgørende betydning for udviklingen af bipolar lidelse (manio-depressiv sygdom) og særligt de maniske episoder. Forsøgene er gennemført på mus, der via genmanipulation har fået fjeret en gruppe af gener, de såkaldte ‘klokkegener’ (clock genes), der er styrende for den cirkadiske (daglige) rytme i musens mangefacettede biologiske processer. Klokkegenerne er for mus såvel som for mennesker regulerende for, hvornår vi er vågne, spiser, kropstemperatur, hormonniveauer, blodtryk, hjerteaktivitet m.m.  Uden klokkegenerne var musene hyperaktive, de sov mindre, udviste større risiko-betonet adfærd  samt øget sensitivitet ovefor belønnings-effekter af stoffer som kokain og sukker.  Symptomerne bærer en slående lighed til den mani, som personer med bipolar lidelser kan opleve. Forskerne forsøgte dernæst af behandle musene for deres mani-ligende symptomer med litium, der er et stemningsstabiliserende psykofarmaka, der ofte anvendes i den medicinske behandling af bipolar lidelse. Efter stabil behandling med litium opnåede størstedele af musene et normalt adfærdsmønster. Endelig gav forskerne musene det tabte klokkegen tilbage, men alene til den specifikke region i hjernen, hypothalamus, der huser de såkaldte dopamin-celler. Dopamin er et neurotransmitterstof, der er associeret med hjernens “belønningssystem”, der sørger for, at aktiviteter, som tilfredsstiller menneskers fysiske og emotionelle behov, bliver belønnet med en lystfølelse, hvilket gør, at man får en trang til at gentage aktiviteten f.eks. madlavning, at dyrke sex m.m. Ved injektionen af klokkegenet i hypothalamus vendte musene også tilbage til et normalt adfærdsmønster.

Herved har man underbygget klokkegenets centrale betydning for adfærden via dets rolle i reguleringen af  dopaminudskillelsen for specifikke områder i hjernen. Samtidig har man nu en mere komplet model for, hvordan manier kan opstå, hvilket er af afgørende betydning for udviklingen af effektive behandlingsmetoder.

De Andres mentale liv

Psykologer fra Harvard, Gray et al, har undersøgt i hvilken udstrækning vi tilskriver andre levende væsner mentalt liv og bevidste oplevelser.

Eksisterende undersøgelser indenfor ‘mind perception’, ‘social kognition’, ‘theory of mind’ og hvad man ellers benævner dette studiefeldt, har alene undersøgt i hvilken grad andre væsner tilskrives et sind (mind). Hvorvidt vurderinger vedrørende andres mentale liv rettelig involvere flere dimensioner er ikke blevet undersøgt forud for dette studie.

Den aktuelle undersøgelse blev gennemført som et net-baseret survey, hvor over 2000 mennesker deltog. I undersøgelsen blev deltagerne bedt om at vurdere 13 forskellige karakterer parvist op mod hinanden for hvem der i særlig grad (på en fem-punktsskala) kunne tilskrives kvaliteter såsom sult, frygt, skam, selvkontrol, moral og omtanke. Karakterne talte et 7 uger gammelt foster, et 5 mdr. gammelt spædbarn, en 5 år gammel pige, en voksen mand, en voksen kvinde, en mand i koma, testpersonen selv, en frø, en hund, en chimpanse, en død kvinde, Gud og endelig en robot.

Deltagerne blev også bedt om, at afgive en række personlige vurderinger og handletilbøjligheder i forhold til karakterne. Det være sig, hvem de bedst kunne lide, hvem de i en livstruende situation ville søge at redde, hvem de helst ville glæde, hvem de synes skulle straffes i fald de havde forudsaget en andens død og endelig, hvem de personligt ville pines mest over at skulle forudsage skade.

Ved den efterfølgende analyse (faktor-analyse) fandt forskerteamet, at bestemmelsen af en given karakters mentale
liv blev vurderet på to overordnede dimensioner, som de benævnte h.h.v. ‘oplevelse’ og ‘agens’.  Til dimensionen ‘oplevelse’ hører kvaliteter som sult, frygt, smerte, velbehag, vrede, lyst/ drift, personlighed, stolthed, skam og lykke. ‘Agens’ dækker over kvaliteter som selv-kontrol, moral, hukommelse, følelser, planlægning, kommunikation og tænkning. Dimensionerne er uafhængige således, at en karakter kan vurderes høj på ‘oplevelse’ men lav på ‘agens’ og visa versa. I skemaet nedenfor er de forskellige karakterer sat ind som de blev vurderet på disse dimensioner.

Som det fremgår vurderes spædbarnet højt på ‘oplevelser’, idet det tilskrives følelser o. lign., men lav på ‘agens’, idet det ikke tilregnes motiver og planlagte målrettede handlinger. Dette er interessant nok stik modsat vurderingen af Gud.

De personlige vurderinger blev også sammenholdt med de fremkomne
dimensioner. Dette viste en sammenhæng mellem positiv indstilling og velvillighed og høj placering på begge eller een af dimensionerne. De øvrige vurderinger havde imidlertid ikke ligende sammenfald på
de to dimensioner: Hvorvidt vi tilskriver andre mennesker agens har betydning for, om vi holder dem ansvarlige for deres handlinger og udgør som bekendt også i almindelig retspleje betingelsen for, hvorvidt en person kan dømmes for en given handling. Karakterer placeret højt på oplevelses-dimensionen var ikke genstand for ligende ansvarligholdelse, men affødte derimod en beskyttertrang.

Det er interessant at bemærke at de to kategorier af vurderinger er sammenfaldende med Aristoteles’ skelnen mellem moralske agenter (hvis handlinger kan dømmes moralsk agtelige eller uagtelige) og moralske patienter (der kan være genstand for moralsk agtelige eller uagtelige handlinger).

Det er undersøgelsens fortjeneste at sandsynliggøre, at vores
vurderinger af andres mentale liv er afhængig af to dimensioner
og at disse samtidig har betydning for hvilke moralske domme
vi fælder over pågængende.

Hjerne-scanninger afslører dine intentioner

 

Et hold af neurologer har i en række forsøg vist, at de med relativ stor sikkerhed kan aflæse personers handleintentioner. Teamet ledet af John-Dylan Haynes  fandt ved hjælp af hjernescanninger (fMRI) og komplekse statistiske analyser, at diskrete forskelle i neurale aktivitetsmønstre lokaliseret i frontallapperne  kunne bestemmes OG knyttes til specifikke intentioner.

I eksperimentet blev forsøgsdeltagerne bedt om for sig selv af deslutte sig for, hvorvidt de ville addere eller subtrahere to tal, som blev præsenteret efter de havde truffet deres valg. Kort tid herefter blev forsøgspersonen præsenteret for en responstarvle med i alt fire tal, hvoraf de to udgjorde summen af h.h.v. additionen og subtraktionen. De to øvrige tal var tilfældige.  Alle tallene var tilfældigt placeret på tarvlen og skiftede vilkårligt position fra regneopgave til regneopgave. Forsøgspersonen blev herefter instrueret i, at tykke på en een af fire knapper, der matchede resultatet af deres anvendte regneoperation (og afslørede herved deres tidligere intention).  Forskerne var interesseret i deltagernes hjerneaktivitet efter de havde truffet deres valg m.h.t. regneoperation men før tilsynekomsten af de to numre, der skulle regnes på. Det viste sig, at specifikke aktivitetsmønster i områder af den præfrontale cortex forudsagde med 70 pct.s sikkerhed, hvorvidt forsøgsdeltageren, hvade besluttet sig for at addere eller subtrahere.

Der er endnu meget langt til at kunne forudsige mere komplekse handleintentioner, men bevægelsen er utvivlsomt sat igang imod at kunne aflæse folks intentioner, tilbøjligheder, tanker, drømme osv. Applikationerne er vidtstrakte: Forfinede løgnedetektorer, tankekrontrollerede computere og maskiner til hjælp for os alle og måske især fysisk handicappede . Fik du forresten set Minority Report?

Indgang til forskningsartiklen her

Spirituel men ikke religiøs?

Det er ikke ualmindeligt, at betragte h.h.v. spiritualitet og religiøsitet som generisk knyttet til samme kilde. Men antager vi at kraften fra kilden strømmer fra mennesket selv og undersøger vi de personlige karakteristika, der knytter sig til de nævnte kategorier brydes uniformiteten.

En amerikansk og polsk forsker undersøgte for nylig 375 mennesker i et amerikansk samfund for deres tros-orientering og sammenholdt dette med en række personlighedstests. Forskerne skelnede mellem subjektiv spiritualitet og traditionsorienteret religiøsitet og fandt, at de to grupper var endog meget forskellige, når det kom til specifikke personlighedstræk. Det viste sig, at personer orientet imod traditionsorienteret religiøsitet oftest er mere politisk højreorienteret og autoritære i deres samfundssyn. Samtidig scorede de højere på samvittighedsfuldhed og altruisme. Gruppen bestående af de åndelige og spirituelle tilhængere er ikke i samme grad knyttet til en særlig politisk observans; med en lille tendens til det venstreorienterede. De udmærker sig endvidere ved et mere antiautoritært samfundssyn og på mål for udadvendthed, venlighed og åbenhed overfor nye ideer.

Der synes således at ligge forskellige livsanskulser bag en h.h.v. spirituel og eksempelvis en kristen eller islamisk trosorientering.

Artiklen kan læses i sin fuld længde her.

PTSD relateret til opvækstvilkår

Hvorfor leder voldsomme og livstruende oplevelser til post traumatisk stress (PTSD) ved nogle mennesker og ikke hos andre? Svaret skal ifølge en ny undersøgelse findes i omstændigheder omkring de uheldsramtes tidlige opvækst. Et hold forskere ledet af Karestan Koenen har siden deres fødsel i 1972-73 og med få års mellemrum fulgt 1037 personer fra New Zealand.
Ved en alder af 32 blev deltagerne spurgt om, hvorvidt de havde haft særligt voldsomme eller truende oplevelser (239 personer svarede bekræftende herpå) og om de efterfølgende havde udviklet symptomer forenelige med PTSD (det havde 35 personer).
På baggrund af det samlede datamateriale fandt forskerholdet, at en række bestemmelige faktorer øgede risikoen for at udvikle PTSD i kølevandet på et svært traume: Svær uligevægt hos moderen under graviditeten, Lav IK i barndommen, tidlige adfærdsforstyrrelser, tidlig tab af omsorgsperson samt et kaotisk og ustruktureret opvækstmiljø. Faktorerne er kumulative sådan, at et sammenfald af flere risikofaktorer øget den samlede sårbarhed.
Forskerne anbefaler bl.a. på baggrund af deres resultater en øget opmærksomhed på udviklingshistorien for voksne med PTSD samt deres kognitive og emotionelle karakteristika når traume-fokuseret psykoterapi igangsættes.

De fem sorg-stadier undersøgt

Den første til at fremstille en samlet model for den
typiske sorgproces var J. Bowlby. Han formulerede i 1961 en fire-fase model, hvor den sorgramte gennemløber sorg, savn, fortvivlse og reorganiserng i nævnte rækkefølge. Bowlbys arbejde lagde grunden til den mere kendte model af Elisabeth Kübler-Ross. Hun præsenterede i bogen ‘On Death and Dying’ fra 1969 sin teori om sorgens fem faser. Modellen var oprindeligt udviklet ud fra observationer af personer, der var ramt af en dødelig sygdom, men mentes applicerbar til tab af et barn, en partner eller endog ved skilsmisse. Det var Kübler-Ross’ observation, at disse mennesker gennemløb i alt fem stadier i et typisk, men ikke nødvendigvis fast forløb. De fem stadier er fornægtelse,vrede, købslåen, sorg/ depression og endelig accept.Der har siden formuleringen af de to modeller verseret megen debat om de enkelte fasers gyldighed, den foreslåede sekvens samt betydningen af ikke at have gennemløbet samtlige faser.Nu foreligger der for første gang en stor videnskabelig undersøgelse af fase-teoriens antagelse.Undersøgelsen udkom for nyligt i ‘Journal of the American Medical Association’ og kan læses her i sin fulde form.
Forskerteamet ledet af Paul K. Maciejewski anvendte følgende indikatorer: Fornægtelse, savn, vrede, depression og accept. I alt 233 individer, hvis partner for nyligt var gået, bort deltog over en 3-årig periode. ved afslutningen af studiet konkluderede forskerne at fase-teorien er en ganske god model for det
typiske sorgforløb.
Undersøgelse viste samtidig, at fornægtelse når sit højeste punkt efter en mdr., hvorefter det falder. Savnet stiger stødt og når sit klimaks ved fire mdr., hvorefter det falder. Vrede er på sit højeste efter fem mdr. og depression topper ved 6 mdr. Accept er markant tilstede fra begyndelsen, men stiger i dominans som tiden går.

Givet at de negative sorg indikatorer typisk når deres højeste punkt 6 mdr. foreslås det, at særlige foranstaltninger bringes i værk for de personer, der ikke oplever samme forløb.

Cyborg

 

Moderne videnskab og teknologi bringer os hastigt i retning af en sammensmeltning af menneske og maskine – hvis du var i tvivl. Vi er allerede fortrolige med pacemakere, insulinpumper, kontaktlinser og høreapparater. Teknologiske produkter, der alle fungerer som en integreret funktionel del af den biologiske organisme og som vi enten ikke kan leve uden eller som kompensere for svigtende biologiske kapaciteter. I denne forstand er cyborgs allerede en socioteknisk realitet. 

Claudia Mitchell (jf. billede ovenfor), en ung amerikansk kvinde, der mistede sin arm i en motorcykelulykke, er i centrum for en nyudvikling indenfor proteser, der for alvor bekræftiger dette forhold. Qua den stigende evne til at afkode signaler fra det område i hjernen, hvorfra impulser til bevægeapparatet udgår og udviklingen af sensorisk feedback fra neurale proteser, kan Mitchell ved tankens kraft kontrollere sin kunstige arm og opleve tryk, materialers tekstur og temperatur via protesen  (Kilde: The Guardian).

Danske børns livskvalitet i top tre

 Jeg har tidligere skrevet om undersøgelser, der sammenligner forskellige nationers tilfredshedsmål. I den sammenhæng bonnede danskerne ud som det mest tilfredse folk i verden. 

Nu viser en ny UNICEF-rapport om børnetrivsel i de rige lande, at også de danske børn har det generelt godt sammenlignet med børn i andre lande. I 21 lande er børns trivsel indenfor seks forskellige kategorier blevet undersøgt, og Danmark ligger på en samlet tredjeplads. Kun i Holland og Sverige har børn det bedre end her.

UNICEF-rapporten “An Overview of Child Well-Being in Rich Countries” er til dato den første af sin slags, der giver et overordnet, samlet billede af børn og unges trivsel i de industrialiserede lande. Rapporten viser, at de europæiske lande ligger i den bedste halvdel med Holland, Sverige, Danmark og Finland helt i top.

UNICEF har undersøgt børns trivsel inden for seks forskellige hovedkategorier – materiel velstand, sundhed og sikkerhed, trivsel i skolen, forhold til familie og venner, risikoadfærd samt børnenes egen vurdering af deres trivsel. Og for hver hovedkategori er der undersøgt mindst tre forskellige indikatorer. Det kan for eksempel være teenagegraviditet, relativ fattigdom, skolekundskaber og brug af rusmidler. I alt er der undersøgt 40 forskellige indikatorer på børnetrivsel.

En af rapportens overraskende konklusioner er, at Danmark og Norge ikke ligger højt placeret sammenlignet med de øvrige lande, når det gælder børns trivsel i skolen. Tre indikatorer er undersøgt, blandt andet børnenes faglige niveau i læsning, matematik og naturvidenskab, og her ligger Danmark på en 19. plads. UNICEF har taget data fra en PISA-undersøgelse fra 2003, og tallet er derfor ikke nyt. Det nye ved denne rapport ligger i omfanget af de indikatorer, der er målt på, der giver landene et bredere perspektiv at se på børnetrivsel i  (Kilde: Unicef Danmark).

Måske noget af forklaringen på denne placering skal findes i synspunktet fremsat i denne post.

Tabellen nedenfor viser de enkelte landes indbyrdes placering på de undersøgte parametre. En lys blå markering viser en placering i den bedste tredjedel, en mørkere blå en placering i midten af feltet og endelig en dyb blå en placering i den dårligste tredjedel (tryk på tabellen for et tydligere billede).

Hvorfor er hollandske børn så tilfredse? Ifølge Professor i udviklingspsykologi Paul Vangeert har holland altid været en nation, der satte børnene i centrum. Han peger på den tolerante og åbne kommunikation, der eksisterer imellem forældre og børn i holland og på det forhold, at skolen ikke yder det samme pres på børnene som man finder i andre i-lande.

Hvordan du ikke skal snakke med dine (kloge) børn

I en interessant artikel trykt i New York Magazine fortæller psykolog Carol Dweck fra Stanford universitet om dramatiske effekter ved forskellige former for anerkendelse i forhold til et barns evne til at tackle udfordringer. Et hold af forskere ledet af Dweck bad i deres forsøg en stor gruppe børn løse en række små opgaver. Hvert barn blev efter opgaven var løst anerkendt for enten deres intelligens ( “You must be smart at this”)  eller for deres indsats (“You must have worked really hard”).

Effekt var slående: Børn der var blevet rost for deres indsats valgte efterfølgende hyppigere en vanskeligere test end den oprindelige, når de havde mulighed for det – blev mindre opgivende og triste overfor en opgave de ikke kunne løse – og klarede sig endeligt bedre på den oprindelige test, da de blev præsenteret for den igen.  

I modsætning hertil tenderede gruppen af børn, der var blevet rost for deres gode begavelse imod, at vælge en lettere test, når de havde mulighed for det – at opleve større mismod og opgivenhed ved opgaver de ikke kunne løse – at klare sig generelt dårligere ved andet forsøg på den oprindelige test.

Læren her må være, at ved at fremhæve barnets indsats opnår han en variabel, der er under hans kontrol. Børn der spejles på deres indsats kommer til at se dem selv som bestemmende for deres egen succes, mens et fokus på barnets naturlige intelligens fratager det dets oplevelse af kontrol og stiller det samtidigt forsvarsløst overfor oplevede vanskeligeder.

Jeg tænker af samme grund, at en understøttelse af barnets selvværd og selvfølelse er et sundere indhold for samspillet mellem barn og voksen end den resultatbundne opbygning af dets selvtillid.

Voksende accept af homoseksualitet i USA

Edge.org er adressen til et ganske unikt site, hvor særligt udmærkede videnskabsfolk og intellektuelle præsenterer og debattere deres resultater og overvejelser.  Det er tradition for selskabet, af stille sine medlemmer ét STOR spørgsmål for hvert nyt år vi træder ind i.  I år lød spørgsmålet, “Hvad er du optimistisk omkring?”. De tidligere års spørgsmål finder du her. En af besvarelserne kom fra den kendte filosof Daniel C. Dennett, der hæfter sin optimisme til en gryende opløsningen af, hvad han forstår som religionens magtfulde mystik.  Opløsningen vil ifølge Dennett følge af det voksende informationsudbud samt antallet og arten af de informationsbærende medier. For skud står religiøs dogmatik, fanatisme og intolerance.

Dennett skriver sin ved sin optimisme for fremtiden ind i den ophedede og aktuelle debat i USA mellem de såkaldte kreationister, der fremfører ideen om intelligent design, og tilhængere af  evolutionsteorien oprindeligt fremført af Darwin.   

Jeg mener ikke Dennetts optimisme bygger en rimelig forståelse af relationen mellem videnskab og tro, men anerkender, at en voksende sekularisering har afgørende betydning for vores moral som vi lever den dag for dag. Den refererede artikel nedenfor er måske et udtryk herfor.

USA TODAY trykte for nyligt en markant og opmuntrende statistisk opgørelse fra Gallup over amerikanernes accept af homoseksualitet. Statistikken viser markante ændringer i forholdet til homoseksualitet fra 1982 og frem til i dag. Hvor 34% i 1982 accepterede homoseksualitet er tallet i dag oppe på 54% Undersøgelsen viser samtidig ikke overraskende, at de er de unge, der er de mest tolerante.

Godt nyt for de homoseksuelle og hovedbrud for republikanske politikkere.  

“Boredom: the desire for desires”, Tolstoy

Keder du dig? Ingen at lege med?
Ifølge et nyt studie en af psykolog John Eastwood fra York Universitet, har kedsomhed meget lidt at gøre med mangel på ydre stimuli. Det er derimod adgangen til de indre rørelser, der er afgørende.
Efter at have udspurgt over 200 studerende omkring deres tilbøjelighed til at kede sig og sammenstillet deres svar med deres følelsesliv og grad af ydrefokusering, konkluderede Eastwood, at kedsomhed følger af en forringet evne til at være i kontakt med og sætte ord på sit følelsesliv kombineret med et ydre fokus.
Ifølge Eastwood peger resultaterne på, at vores tendens til at søge ydre stimulation og distraktion når vi keder os er en uhensigtsmæssig strategi, der alene bringer os endnu længere væk fra vores eget inde liv, der skal bærer og guide vores engagement i verden.

Hemmeligheden bag vores smil?

Du har sandsynligvis allerede glemt det, men dansken blev i slutningen af 2006 
bestemt til at være det mest tilfredse folk i verden. Undersøgelsen blev ledet af 
den engelske socialpsykolog
Adrian White fra universitetet i Leicester. Det kom der i øvrigt også et interessant
kort ud af, der ved farvekoder repræsentere forskellige nationers grad af tilfredshed [tryk for forstørrelse].

En udspecificeret liste over forskellige landes rangering følger sidst i denne post.

Senest har et lille dansk team ledet af Professor Kaare Christensen 
fra Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet fulgt op på den positive undersøgelse og søgt at forklare 
danskernes topplacering. Det er der kommet en lille artikel ud af i det
engelske medicinerskrift, BMJ.

Teamet foreslår en række underholdende hypoteser,
men ender ud med at ligge vægt bag det forhold, at danskerne på det
såkaldte eurobarometer 
har særligt lave forventninger til det forestående år; målingerne går
tilbage til 1980. Det er altså kombinationen af vores lave forventninger
og vores gode levestandart, der  er afgørende for vores rapporterede
tilfredshed.

Til sammenligning
er Italien og Grækenland blandt de lande i europæisk sammenhæng, der
har de højeste forventninger til det kommende år, men samtidig blandt
de lande med den laveste tilfredshed. Forventningerne til det kommende
år er også, hvad synes at skille danskerne fra h.h.v. svenskerne og finnerne,
der ellers og i øvrigt er sammenlignelige lande.

Hemmeligheden bag vores smil? – God dansk pessimistisk realisme.

Nation SWLS Score

DENMARK 273
SWITZERLAND 273
AUSTRIA 260
ICELAND 260
BAHAMAS 257
FINLAND 257
SWEDEN 257
BHUTAN 253
BRUNEI DARUSSALAM 253
CANADA 253
IRELAND 253
LUXEMBOURG 253
COSTA RICA 250
MALTA 250
NETHERLANDS 250
ANTIGUA AND BARBUDA 247
MALAYSIA 247
NEW ZEALAND 247
NORWAY 247
SEYCHELLES 247
ST KITTS AND NEVIS 247
UAE 247
USA 247
VANUATU 247
VENEZUELA 247
AUSTRALIA 243
BARBADOS 243
BELGIUM 243
DOMINICA 243
OMAN 243
SAUDI ARABIA 243
SURINAME 243
BAHRAIN 240
COLUMBIA 240
GERMANY 240
GUYANA 240
HONDURAS 240
KUWAIT 240
PANAMA 240
ST VINCENT AND THE 240
UNITED KINGDOM 237
DOMINICAN REPUBLIC 233
GUATEMALA 233
JAMAICA 233
QATAR 233
SPAIN 233
ST LUCIA 233
BELIZE 230
CYPRUS 230
ITALY 230
MEXICO 230
SAMOA WESTERN 230
SINGAPORE 230
SOLOMON ISLANDS 230
TRINIDAD AND TOBAGO 230
ARGENTINA 227
FIJI 223
ISRAEL 223
MONGOLIA 223
SAO TOME AND PERINI 223
EL SALVADOR 220
FRANCE 220
HONG KONG 220
INDONESIA 220
KYRGYZSTAN 220
MALDIVES 220
SLOVENIA 220
TAIWAN 220
TIMOR-LESTE 220
TONGA 220
CHILE 217
GRENADA 217
MAURITIUS 217
NAMIBIA 217
PARAGUAY 217
THAILAND 217
CZECH REPUBLIC 213
PHILIPPINES 213
TUNISIA 213
UZBEKISTAN 213
BRAZIL 210
CHINA 210
CUBA 210
GREECE 210
NICARAGUA 210
PAPUA NEW GUINEA 210
URUGUAY 210
GABON 207
GHANA 207
JAPAN 207
YEMEN 207
PORTUGAL 203
SRI LANKA 203
TAJIKISTAN 203
VIETNAM 203
IRAN 200
COMOROS 197
CROATIA 197
POLAND 197
CAPE VERDI 193
KAZAKHSTAN 193
MADAGASCAR 193
SOUTH KOREA 193
BANGLADESH 190
CONGO REPUBLIC 190
GAMBIA 190
HUNGARY 190
LIBYA 190
SOUTH AFRICA 190
CAMBODIA 187
ECUADOR 187
KENYA 187
LEBANON 187
MOROCCO 187
PERU 187
SENEGAL 187
BOLIVIA 183
HAITI 183
NEPAL 183
NIGERIA 183
TANZANIA 183
BENIN 180
BOTSWANA 180
GUINEA-BISSAU 180
INDIA 180
LAOS 180
MOZAMBIQUE 180
PALESTINE 180
SLOVAKIA 180
BURMA 177
MALI 177
MAURITANIA 177
TURKEY 177
ALGERIA 173
EQUATORIAL GUINEA 173
ROMANIA 173
BOSNIA & HERZE 170
CAMEROON 170
ESTONIA 170
GUINEA 170
JORDAN 170
SYRIA 170
SIERRA LEONE 167
AZERBAIJAN 163
CENTRAL AFRICAN RE 163
MACEDONIA 163
TOGO 163
ZAMBIA 163
ANGOLA 160
DJIBOUTI 160
EGYPT 160
BURKINA FASO 157
ETHIOPIA 157
LATVIA 157
LITHUANIA 157
UGANDA 157
ALBANIA 153
MALAWI 153
CHAD 150
IVORY COAST 150
NIGER 150
ERITREA 147
RWANDA 147
BULGARIA 143
LESOTHO 143
PAKISTAN 143
RUSSIA 143
SWAZILAND 140
GEORGIA 137
BELARUS 133
TURKMENISTAN 133
ARMENIA 123
SUDAN 120
UKRAINE 120
MOLDOVA 117
CONGO DEMOCRATIC 110
ZIMBABWE 110
BURUNDI 100

 

Overvejelser over skønhed, partnervalg og det mimetiske begær

Den franske filosof Rene Girard er kendt for sit bidrag til formuleringen og forståelsen af, hvordan vores ønsker og lyster opstår og invisteres i forhold uden for os selv. Hvad jeg begærer er ifølge Girard ikke et isoleret forhold imellem mig og det attråede objekt, men en social medieret proces, hvor mine ønsker er efterligninger (mimesis) af DEN ANDENs ditto . Det er med andre ord fordi den person jeg har som model ønsker sig eller er i besidelse af et givent objekt, at jeg begynder at ønske mig det samme. Ifølge Girard grunder klasseskellet og megen mellemmenneskelig konflikt i dette forhold, idet objektet der tilhører den ANDEN og som dannede udgangangspunkt for min stræben uundværligt taber værdi når det deles af flere.

I en nyligt publiseret artikel af Benedict Jones fra Aberdeen University’s Face Research Laboratory forsøgtes det mimetisk begær kvantiseret; uden reference til Girard i øvrigt. Benedict undersøgte hvorvidt kvinders og mænds preferencer for mænds ansigter (dvs. om de fandt dem attraktive eller ej) er influreret af andre kvinders synlige vurderinger af samme mænd (dvs. smilende eller “neutralt” ansigtsudtryk). Det viste sig at kvinderne i forsøget øgede deres vurdering af mandeansigteren i de tilfælde de blev koblet med en anden kvindes smil og mindre attraktivt i de tilfælde, hvor den anden kvinde var neutral. Mændene i forsøget vist det omvendte mønster, idet de tenderede imod at vurdere et mandeansigt mindre attrativt efter de havde set en smilende kvinde kigge på det og mere attrativt i de tilfælde, hvor den observerende kvindes ansigtsudtryk er neutralt. 

Vores vurdering af et ansigt er således influreret af de sociale cues eller markører vi opfanger ud fra, hvordan andre ser på ham.  Skønhed afhænger altså ikke alene af øjet der ser, men af, hvordan vi ser de andre betrager det vi kigger på.

Kvindernes socialt medierede vurderinger kan forstås ved Girards teori. Det mimetiske begær kan videre udgrundes evolutionert, idet der kan være omkostninger (tid eller energi) forbundet med alene at evaluere en potentiel partneres kvaliteter eller vanskeligt at diskriminere imellem potentielle partneres kvaliteter. I disse omstændigheder vil det være en fordel også at kunne støtte sig op ad andres vurderinger.

Men hvad med mændenes resultater – er de ikke i uoverenstemmelse med Girards teori? Ikke så snart vi indser, at det ikke er skønhed alene, men mulig partnervalg og reproduktion der er på spil. Mændene i forsøget udtrykker faktisk et mimetisk begær derhen at de ønsker sig den samme status og potentielle mulighed som manden, der er blevet vurderet positivt. Som effekt heraf søger manden at manipulere den samlede sociale vurdering, der omgiver rivalen ved at vurdere ham negativt.  Forestiller jeg mig …

Myten om den unge nattevæder – tørlagt?

Politikkens netavis bringer i dag en historie om et dansk forskerteam, der har undersøgt en stor gruppe af 7-årige for årsagen til deres natlige uheld. Lederen for teamet, Søren Rittig, citeres for følgende:

»Vores forskning har vist, at børn tisser i sengen på grund af fysiske problemer. En tredjedel af dem har en blære, der er så lille, at bægeret populært sagt løber over i løbet af natten, mens de resterende lider af for stor urinproduktion. Noget vi nu kan forklare med en unormal høj og hormonbetinget saltudskillelse i de tilfælde, som vi hidtil har haft problemer med at behandle, men måske i fremtiden får en mulighed for at afhjælpe, fordi det er lykkes os at løse gåden«

Sekretariatschef for Kontinensforeningen, Aase Randstoft, vurderer, at hovedparten af de inkontinente skolebørn herhjemme kunne slippe for at sove på våde lagner eller med ble, hvis alle fik den rette information, diagnose og behandling – i stedet for at skulle forbi børnepsykologen, som efter hendes eget udsagn ikke har en uddannelse i blære- og tarmfunktioner.

* * *

Det efterlader unægtelig en med spørgsmålet om, hvorvidt “en unormal høj og hormonbetinget saltudskillelse” alene er fysiologisk betinget.

Brug og effekt af pornografi

Fredag den 12. januar forsvarede cand. psych. Gert Martin Hald sin p.hd. afhandling over emnet, pornografi forbrug. Studiet dækker fortrinsvist danske mænd og kvinder i alderen 18 til 30 år, men dækker også et amerikansk suvey-studie, der inkluderer lidt under tre tusinde unge mænd. Ud fra sine studier konkluderede Hald følgende over h.h.v. forbrug, præferencer og effekt :

Forbrug

Pornografi er en integreret og vigtig del af seksualiteten – og det særligt for mænd.

Mænd har et signifikant højere forbrug af pornografi end kvinder.

Mænd anvender oftere end kvinder pornografi i sammenhæng med masturbation, mens kvinder oftere ser pornografi sammen med deres partner.

Præferencer

Spørgsmål til de specifikke præferencer i forhold til pornografiens indhold afslører, at langt størstedelen af såvel mænd som kvinder foretrækker billeder af traditionelt samleje. I forhold til billeder af gruppesex foretrækker kønnene hver for sig at være i mindretal i forhold til det andet køn. Mænd havde således en præference for gruppesex, hvor én mand var sammen med to kvinder og omvendt.

Effekt

Adspurgt om vægtningen af h.h.v. de oplevede positive og negative effekter af pornografien vægtes de positive i overvejende grad.

Endelig fandt Hald, at pornografi for langt størstedelen af forbrugerne ikke giver anledning til kønsstereotypier eller øget accept af vold eller voldtægt. Det med undtagelse af det segment, der i en personlighedstest scorede lavt i forhold til omgængelighed (agreeableness). For netop det segment fandt Hald signifikante ændringer i forhold til accept af vold i forbindelse med eksponering af pornografi.

Halds studie kommer samtidig med en stor nordisk undersøgelse over unges forbrug af pornografi. De to studier kommer frem til sammenlignelige resultater. Undersøgelsen kan findes via dette link, http://www.norden.org/pub/sk/showpub.asp?pubnr=2006:749

Mañana – psykolgien bag overspringshandlinger

Du burde formentlig lave noget ganske andet end at læse dette indlæg netop nu. Jeg burde ihvertfald lave noget ganske andet end at skrive det. Ifølge nye forskningsresultater deler vi i så fald slægtskab med 15-20 pct. af befolkningen i den industrialiserede del af verden.

I en metaanalyse foretaget af Professor, Piers Steel fra University of Calgary og publiseret denne måned i American Psychological Association’s Psychological Bulletin fremgår det, at prograstinering (dvs. bevidst at udskyde en intenderet handling og samtidig have en forventing til den negative konsekvens heraf) kan koges ned til fire faktorer : 1) Den enkeltes forventning til, at kunne løse den forhåndværende opgave eller graden af selvtillid – 2) den oplevede værdi/ gevinst ved at færdiggøre opgaven – opgavens tilgængelighed samt dens deadline – 4) og endelig den enkeltes evne for behovsudsættelse eller graden af impulsivitet.

Mennesker der ofte prokrastinerer er således ifølge Steel mere impulsive, usikre på deres evne til at løse de opgaver de står overfor og vægter samtidig ikke den samme værdi i at færdiggøre det pågældende arbejde. Overraskende finder han ikke belæg for perfektionisme som en medierende faktor i forhold til prokrastinering.

Jeg ser en risiko for i denne undersøgelse og i den aktuelle stress-debat, at overvægte individbundne faktorer og derved overse, hvorledes ens omgivelser, fx. ens arbejdsplads, kan være at største betydning for, hvorvidt den enkelte føler sig klædt på til sit arbejde, føler incitament til at løse samme og i det hele taget nyder rimelige vilkår for udførsel af sit arbejde.

Adgang til artiklen kan opnås via: http://content.apa.org/journals/bul/133/1/65