De Andres mentale liv

marts 19, 2007

tom.jpg

Psykologer fra Harvard, Gray et al, har undersøgt i hvilken udstrækning vi tilskriver andre levende væsner mentalt liv og bevidste oplevelser.

Eksisterende undersøgelser indenfor ‘mind perception’, ‘social kognition’, ‘theory of mind’ og hvad man ellers benævner dette studiefeldt, har alene undersøgt i hvilken grad andre væsner tilskrives et sind (mind). Hvorvidt vurderinger vedrørende andres mentale liv rettelig involvere flere dimensioner er ikke blevet undersøgt forud for dette studie.

Den aktuelle undersøgelse blev gennemført som et net-baseret survey, hvor over 2000 mennesker deltog. I undersøgelsen blev deltagerne bedt om at vurdere 13 forskellige karakterer parvist op mod hinanden for hvem der i særlig grad (på en fem-punktsskala) kunne tilskrives kvaliteter såsom sult, frygt, skam, selvkontrol, moral og omtanke. Karakterne talte et 7 uger gammelt foster, et 5 mdr. gammelt spædbarn, en 5 år gammel pige, en voksen mand, en voksen kvinde, en mand i koma, testpersonen selv, en frø, en hund, en chimpanse, en død kvinde, Gud og endelig en robot.

Deltagerne blev også bedt om, at afgive en række personlige vurderinger og handletilbøjligheder i forhold til karakterne. Det være sig, hvem de bedst kunne lide, hvem de i en livstruende situation ville søge at redde, hvem de helst ville glæde, hvem de synes skulle straffes i fald de havde forudsaget en andens død og endelig, hvem de personligt ville pines mest over at skulle forudsage skade.

Ved den efterfølgende analyse (faktor-analyse) fandt forskerteamet, at bestemmelsen af en given karakters mentale
liv blev vurderet på to overordnede dimensioner, som de benævnte h.h.v. ‘oplevelse’ og ‘agens’.  Til dimensionen ‘oplevelse’ hører kvaliteter som sult, frygt, smerte, velbehag, vrede, lyst/ drift, personlighed, stolthed, skam og lykke. ‘Agens’ dækker over kvaliteter som selv-kontrol, moral, hukommelse, følelser, planlægning, kommunikation og tænkning. Dimensionerne er uafhængige således, at en karakter kan vurderes høj på ‘oplevelse’ men lav på ‘agens’ og visa versa. I skemaet nedenfor er de forskellige karakterer sat ind som de blev vurderet på disse dimensioner.

tom11.jpg

Som det fremgår vurderes spædbarnet højt på ‘oplevelser’, idet det tilskrives følelser o. lign., men lav på ‘agens’, idet det ikke tilregnes motiver og planlagte målrettede handlinger. Dette er interessant nok stik modsat vurderingen af Gud.

De personlige vurderinger blev også sammenholdt med de fremkomne
dimensioner. Dette viste en sammenhæng mellem positiv indstilling og velvillighed og høj placering på begge eller een af dimensionerne. De øvrige vurderinger havde imidlertid ikke ligende sammenfald på
de to dimensioner: Hvorvidt vi tilskriver andre mennesker agens har betydning for, om vi holder dem ansvarlige for deres handlinger og udgør som bekendt også i almindelig retspleje betingelsen for, hvorvidt en person kan dømmes for en given handling. Karakterer placeret højt på oplevelses-dimensionen var ikke genstand for ligende ansvarligholdelse, men affødte derimod en beskyttertrang.

Det er interessant at bemærke at de to kategorier af vurderinger er sammenfaldende med Aristoteles’ skelnen mellem moralske agenter (hvis handlinger kan dømmes moralsk agtelige eller uagtelige) og moralske patienter (der kan være genstand for moralsk agtelige eller uagtelige handlinger).

Det er undersøgelsens fortjeneste at sandsynliggøre, at vores
vurderinger af andres mentale liv er afhængig af to dimensioner
og at disse samtidig har betydning for hvilke moralske domme
vi fælder over pågængende.

Reklamer

stress.jpg

Stress er blevet en tilstand som rigtig mange mennesker lider svært under. Samtidig koster det op mod 10 mia. kr. om året for det danske samfund i form af sygemeldinger, indllæggelser og pensionsudbetalinger m.m. Dette er baggrunder for, at man ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus påtænker at tilbyde stressramte østjyder omkostningsfri behandling for deres stress-lidelse. Leder af Arbejdsmedicinsk Klinik, Jens Peter Bonde, udtaler til Århus Stiftstidende:

Vi rammer et udækket behov, hvor folk ikke selv skal have pungen op af lommen. Vi har hidtil kun kunnet tilbyde at stille en diagnose på stress her på Arbejdsmedicinsk Klinik. Meningen er, at vi nu også vil være problemknuser og samle op på, hvordan patienterne kommer videre.”

Man kan kun hilse tilbuddet velkommen og håbe, at det kan danne model for tiltag på nationalt plan.

 

 

ff_156_brain4_f.jpg

Subkortikal hjerne-stimulation eller Deep Brain Stimulation (DBS) et betegnelsen for et neurokiririsk indgreb, hvor en hjerne-pacemaker implanteres under kragebenet med strømførende elektroder ført dybt ind i specifikke områder af hjernevævet.  Indgrebet er på eksperimentel basis blevet praktiseret siden 1999 i USA. Indgrebet er til dato hyppigst blevet bragt i anvendelse overfor personer, der lider af epilepsi eller parkinsons sygdom, men har også været forsøgt ved svær depression, tourettes syndrom samt obsessiv-kompulsiv tilstand.

WIRED bragte for nylig en enestående artikel forfattet af en mand med parkinson, der undergik BDS. Artiklen er en gribende og informativ indføring i en enkelt mands oplevelse med en meget svær sygdom samt hvordan man helt konkret gennemfører et sådan indgreb.

Parkinson sygdom er en neural betinget degenerativ lidelse, der rammer centralnervesystemet og som bla. viser sig ved rystelser, stivhed, vanskeligheder forbundet med bevægelse, talevanskeligheder, hukommelsesbesvær, depression og svigtende initiativ.  Det er en central hypotese, at parkinson forudsager celledød i substantia nigra , der er ansvarlig for produktionen af det essentielle neurotransmitter-stof, dopamin. Uden tilstrækkelig dopamin, vil man begynde at frembyde symptomer svarende til de ovennævnte. Desværre kan man ikke behandle tilstanden med kunstigt at tilføre dopamin, da det ikke kan krydse den såkaldte blod-hjerne barriere, der beskytter hjernen imod bakterier o.lign. Istedet medicinerer man med Levodopa, der er et dopamin-ligende stof, der er småt nok til at krydse barrieren.  Levodopa er hjælpsom, men langt fra en effektiv behandling og giver selv anledning til en række bivirkninger. Ved DBS omgås den svigtende dopamin-produktion ved at føre elektroder direkte ned i et område kaldet den subthalamiske kerne (se billedet overfor), der er særligt associeret med motor control (bevægelse), tænkning, følelser og læring. Ved at sende små elektriske impulser ind i den
subthalamiske kerne genvider sygdomsramte ofte store dele
af deres førelighed, humør, sproglige evner m.m. Behandlingen kan  er ingen helbredelse idet den neurale degeneration fortsætter og med tiden vil slå igennem med sin kendte symptomatologi.

 hjerne.jpg

Et hold af neurologer har i en række forsøg vist, at de med relativ stor sikkerhed kan aflæse personers handleintentioner. Teamet ledet af John-Dylan Haynes  fandt ved hjælp af hjernescanninger (fMRI) og komplekse statistiske analyser, at diskrete forskelle i neurale aktivitetsmønstre lokaliseret i frontallapperne  kunne bestemmes OG knyttes til specifikke intentioner.

I eksperimentet blev forsøgsdeltagerne bedt om for sig selv af deslutte sig for, hvorvidt de ville addere eller subtrahere to tal, som blev præsenteret efter de havde truffet deres valg. Kort tid herefter blev forsøgspersonen præsenteret for en responstarvle med i alt fire tal, hvoraf de to udgjorde summen af h.h.v. additionen og subtraktionen. De to øvrige tal var tilfældige.  Alle tallene var tilfældigt placeret på tarvlen og skiftede vilkårligt position fra regneopgave til regneopgave. Forsøgspersonen blev herefter instrueret i, at tykke på en een af fire knapper, der matchede resultatet af deres anvendte regneoperation (og afslørede herved deres tidligere intention).  Forskerne var interesseret i deltagernes hjerneaktivitet efter de havde truffet deres valg m.h.t. regneoperation men før tilsynekomsten af de to numre, der skulle regnes på. Det viste sig, at specifikke aktivitetsmønster i områder af den præfrontale cortex forudsagde med 70 pct.s sikkerhed, hvorvidt forsøgsdeltageren, hvade besluttet sig for at addere eller subtrahere.

Der er endnu meget langt til at kunne forudsige mere komplekse handleintentioner, men bevægelsen er utvivlsomt sat igang imod at kunne aflæse folks intentioner, tilbøjligheder, tanker, drømme osv. Applikationerne er vidtstrakte: Forfinede løgnedetektorer, tankekrontrollerede computere og maskiner til hjælp for os alle og måske især fysisk handicappede . Fik du forresten set Minority Report?

Indgang til forskningsartiklen her

rel.jpg

Det er ikke ualmindeligt, at betragte h.h.v. spiritualitet og religiøsitet som generisk knyttet til samme kilde. Men antager vi at kraften fra kilden strømmer fra mennesket selv og undersøger vi de personlige karakteristika, der knytter sig til de nævnte kategorier brydes uniformiteten.

En amerikansk og polsk forsker undersøgte for nylig 375 mennesker i et amerikansk samfund for deres tros-orientering og sammenholdt dette med en række personlighedstests. Forskerne skelnede mellem subjektiv spiritualitet og traditionsorienteret religiøsitet og fandt, at de to grupper var endog meget forskellige, når det kom til specifikke personlighedstræk. Det viste sig, at personer orientet imod traditionsorienteret religiøsitet oftest er mere politisk højreorienteret og autoritære i deres samfundssyn. Samtidig scorede de højere på samvittighedsfuldhed og altruisme. Gruppen bestående af de åndelige og spirituelle tilhængere er ikke i samme grad knyttet til en særlig politisk observans; med en lille tendens til det venstreorienterede. De udmærker sig endvidere ved et mere antiautoritært samfundssyn og på mål for udadvendthed, venlighed og åbenhed overfor nye ideer.

Der synes således at ligge forskellige livsanskulser bag en h.h.v. spirituel og eksempelvis en kristen eller islamisk trosorientering.

Artiklen kan læses i sin fuld længde her.

ptsd2.jpg

Hvorfor leder voldsomme og livstruende oplevelser til post traumatisk stress (PTSD) ved nogle mennesker og ikke hos andre? Svaret skal ifølge en ny undersøgelse findes i omstændigheder omkring de uheldsramtes tidlige opvækst. Et hold forskere ledet af Karestan Koenen har siden deres fødsel i 1972-73 og med få års mellemrum fulgt 1037 personer fra New Zealand.
Ved en alder af 32 blev deltagerne spurgt om, hvorvidt de havde haft særligt voldsomme eller truende oplevelser (239 personer svarede bekræftende herpå) og om de efterfølgende havde udviklet symptomer forenelige med PTSD (det havde 35 personer).
På baggrund af det samlede datamateriale fandt forskerholdet, at en række bestemmelige faktorer øgede risikoen for at udvikle PTSD i kølevandet på et svært traume: Svær uligevægt hos moderen under graviditeten, Lav IK i barndommen, tidlige adfærdsforstyrrelser, tidlig tab af omsorgsperson samt et kaotisk og ustruktureret opvækstmiljø. Faktorerne er kumulative sådan, at et sammenfald af flere risikofaktorer øget den samlede sårbarhed.
Forskerne anbefaler bl.a. på baggrund af deres resultater en øget opmærksomhed på udviklingshistorien for voksne med PTSD samt deres kognitive og emotionelle karakteristika når traume-fokuseret psykoterapi igangsættes.

Den første til at fremstille en samlet model for den
typiske sorgproces var J. Bowlby. Han formulerede i 1961 en fire-fase model, hvor den sorgramte gennemløber sorg, savn, fortvivlse og reorganiserng i nævnte rækkefølge. Bowlbys arbejde lagde grunden til den mere kendte model af Elisabeth Kübler-Ross. Hun præsenterede i bogen ‘On Death and Dying’ fra 1969 sin teori om sorgens fem faser. Modellen var oprindeligt udviklet ud fra observationer af personer, der var ramt af en dødelig sygdom, men mentes applicerbar til tab af et barn, en partner eller endog ved skilsmisse. Det var Kübler-Ross’ observation, at disse mennesker gennemløb i alt fem stadier i et typisk, men ikke nødvendigvis fast forløb. De fem stadier er fornægtelse,vrede, købslåen, sorg/ depression og endelig accept.Der har siden formuleringen af de to modeller verseret megen debat om de enkelte fasers gyldighed, den foreslåede sekvens samt betydningen af ikke at have gennemløbet samtlige faser.Nu foreligger der for første gang en stor videnskabelig undersøgelse af fase-teoriens antagelse.Undersøgelsen udkom for nyligt i ‘Journal of the American Medical Association’ og kan læses her i sin fulde form.
Forskerteamet ledet af Paul K. Maciejewski anvendte følgende indikatorer: Fornægtelse, savn, vrede, depression og accept. I alt 233 individer, hvis partner for nyligt var gået, bort deltog over en 3-årig periode. ved afslutningen af studiet konkluderede forskerne at fase-teorien er en ganske god model for det
typiske sorgforløb.
Undersøgelse viste samtidig, at fornægtelse når sit højeste punkt efter en mdr., hvorefter det falder. Savnet stiger stødt og når sit klimaks ved fire mdr., hvorefter det falder. Vrede er på sit højeste efter fem mdr. og depression topper ved 6 mdr. Accept er markant tilstede fra begyndelsen, men stiger i dominans som tiden går.

sorg3.gif

Givet at de negative sorg indikatorer typisk når deres højeste punkt 6 mdr. foreslås det, at særlige foranstaltninger bringes i værk for de personer, der ikke oplever samme forløb.