TankeFormer

juli 2, 2007

shapeofanger1.jpg

I et spændende samarbejde mellem videnskab og kunst (sci-art) har forskere fra Calgary universitet og kunstnerne Alan Dunning og Paul Woodrow forsøgt at give tanker krop.

Deltagere i projektet blev bedt om at genkalde traumatiske erindringer og fremkalde vrede og andre primære emotioner; samtidig blev data fra EEG og EKG registreret.

Figueren ovenfor er en 3D billedliggørelse af vrede. Se flere tankeformer og endda animationer via dette link.

Te-Posens Visdom

juni 5, 2007

tea_bag_02.jpg 

Min kæreste har købt te, der gror i skyggen af Kobe-Kør, der græsser på sydvendte skråninger. På et af disse tebreve fandt jeg i går et citat af ukendt oprindelse, der er så indsigtsfuldt som det er simpelt.

To Learn. Read

To Know. Write

To Master. Teach

Arven fra Freud

juni 4, 2007

freud_1b.jpg

Sigmund Freud er som bekendt psykoanalysens fader – ved sit banebrydende arbejde hen imod afslutningen af 1800-tallet begrebsliggjorde han psyken og gav samtidig anvisninger til, hvordan man alene ved samtalen kunne genoprette en balance i et forstyrret sind. Freuds betydning og indflydelse i klinikken har været enorm, men størst er hans betydning ved det forhold, at hans forestillinger om psykens arkitektur og dynamik er blevet en integreret del af folkepsykologien. Vores måde at tænke om os selv og andre er for store dele afledt af psykoanalytisk teori. Den lethed, hvormed vi tilskriver andre – og ind i mellem os selv – uerkendte motiver er det tydeligste eksempel herpå. Hertil kommer vores (intuitive) forståelse og brug af den neurotiske karakter, seksualitetens betydning og kraft, drømmenes mekanik og vores utallige måder at bringe forsvar som fortrængning og projektion i spil.

Klinisk psykologi i dag består af en række forskellige traditioner, der hver især er udviklet med afsæt i metapsykologi, hvis gæld til psykoanalysen variere, men vanskeligt lader sig absolut afvise. Psykoanalysen selv har via forskellige skoler indenfor traditionen fortsat sin udvikling fra Freuds tidligste arbejder og frem til i dag. Psykoanalytisk inspirerede psykologer i dag benævner ofte sig selv som ‘psykodynamisk orienterede’. 

Det er i dag et voksende krav til psykoterapier og interventioner bredt betragtet, at de lever op til et videnskabeligt evidenskrav; dvs. at de behandlingstiltag man foretager rent faktisk har den tiltænkte effekt. Psykoanalytisk terapi har undertaget dette krav og finder evidens for sin metode, men er imidlertid kommet relativt sent i gang med denne nødvendige øvelse. Kognitiv terapi her overfor har været dygtig til at undersøge effekten af sin tilgang og vinder stor indflydelse på deres resultater. For en diskussion af fordelingen af psykoterapeutisk tilhørsforhold blandt terapeuter og psykologer se denne tidligere post.  

En anden stor trend i dag, er bestræbelsen imod, at forankre og kvalificere psykologisk teori og behandlingsmekanismer indenfor en neuropsykologisk begrebsramme. Her ser vi bredt og specifikt for psykoanalytisk teori og behandling  flere lovende studier. Se bl.a dette interview med Mark Solms. 

Psykoanalysen har igennem de seneste årtier været genstand for megen kritik – typisk på baggrund af fattig empiri og teoretiske overgeneraliseringer. Vi vil imidlertid i de kommende år vil se en stor vækst i psykoanalytisk eller psykodynamisk forskning, der vil bestemme de virksomme ingredienser ved tilgangen og samtidig understøtte innovation i det praktiske arbejde.   

Den amerikanske tv-diskussions vært, Charlie Rose, har en serie af meget spændende programmer tilgængelige online, hvor nogle af verdens førende videnskabsmænd præsentere og diskutere deres fund og synspunkter. I et nylig program som er vedhæftet nedenfor var Freuds arv emne for udsendelsen. Tilstede var neurobiolog Eric Kandel, freudiansk psykoterapeut og forsker Peter Fonagy, opfinder af den kognitive terapi Aaron Beck samt psykiateren Charlie Roose.

Lykken er …

maj 23, 2007

 ‘Positiv psykologi’ er navnet på en bevægelse, der samler mere og mere fokus og omtale i USA navnligt. Ifølge Seligman, som er en af hovedkræfterne bag Positiv psykologi, betegner desciplinen et brud med psykologien, som den bredt bestaltede sig efter 2. verdenskrig med fokus på heldbredelse og udviklingen af en sygdomsmodel for det menneskelig sind. I denne traditionelle psykologi defineres sundhed som fravær af sygdom. Her igennem har vi udviklet vores forståelse for det unormale og lidelsesfulde samt, hvordan vi bedst behandler disse tilstande, men omvendt overset de forhold, der kendetegner, tilvejebringer og sikre personlig styrke, glæde samt en oplevelse af, at få det optimale ud af livet. Tilgangen til dette felt er såvel empirisk som anvendt/ praktisk.

Een person, der har fået særlig opmærksomhed for sit bidrag til dette paradigme er professor i psykologi ved Harvard, Daniel Gilbert, der blev New York Times bestseller med sin seneste bog, Stumbling on Happiness. Nedenfor er et 20 min. langt foredrag af Gilbert, som han holdt ved dette års TED-prize (meget spændende side i øvrigt). I foredraget udfordre han bla. forestillingen om, at vi bliver ulykkelige, når vi ikke opnår, hvad vi ønsker. Gilbert henviser til et “psykisk immunsystem”, der kunstigt og effektivt sikre vores oplevelse af glæde – uagtet omstændighederne.

kingdom.jpg 

 Tre år i træk har forskere fra forskellige discipliner konkurreret om at skabe den mest spektakulære optiske illusion. Bedømmelseskomiteen har netop offentliggjort vinderen, som ses ovenfor. Og nej, tårnet til højre er ikke mere skævt end sin dublet til venstre. Illusioner er perceptuelle oplevelser, der ikke svarer til virkelighen. Illusioner er anvendelige i forståelsen af vores eget bidrag til vores oplevelse af verden, idet de afslører det perceptuelle systems “fordomme”. Denne viden er bl.a. anvendelig i konstruktionen af kunstige visuelle systemer samt behandling lidelser i det visuelle system.

Få illusionen bag vinderbilledet forklaret og se de øvrige bidrag her.

Encyclopedia of Life

maj 15, 2007

eol1.jpg

1.8 millioner arter er til dato navngivet og registreret, men der findes fortsat intet samlet kompendie, der fremstiller disse optegnelser over klodens levende skabninger.

I sin tale ved overrækkelsen af dettts års TED-pris præsenterede biologen (og manden bag begrebet biodiversitet), Edward Osborn Wilson sit ønske om, at skabe et leksikon for alt liv. Inspireret af Wikipedia ser Wilson nu en reel mulighed for at skabe en komplet ‘Encyclopedia of Life‘. Den massive opgave skal løses via et netbaseret og geo-gobalt samarbejde mellem videnskabsfolk og amatører, der i fællesskab skal samle og præsentere enhver levende organisme fra den samlede biosfære; dvs. alt fra svampe til mikrober over insekter og pungrotter. Hver organisme skal have sin egen side og gøres offentligt tilgængeligt på nettet til gavn for  forskere og offentligheden.

Projektet forventes at ”åbne” i 2008 og at stå færdig i 2017.

Nedenfor er Wilsons tale ved TED prisuddelingen, hvor han begrunder betydningen og vigtigheden af projektet. Se også den allerede etablerede side for Encyclopedia of Life, der indeholder en fin video-præsentation af, hvordan brugerfladen for leksikonet vil tage sig ud.

Psyken 4

maj 14, 2007

boccioni.jpg

I en kort serie har jeg forsøgt at beskrevet psyken som grundfænomen. Dette er det fjerde og sidste indlæg. Første indlæg kan læses her.

Psyken tjener grundliggende en faciliterende funktion for organismens livsvirksomhed. Organismen er til omverden en interessant, der ved psyken til sin disposition optimerer sine overlevelsesmuligheder. Allokering af livsopretholdende og livsproduktive emner forudsætter adfærd. Adaptiv adfærd optimeres ved psykens mellemkomst derved, at organismen nu kan siges at blive guidet af omverdenen, der via sit layout byder en form for adfærd velkommen frem for en anden. Psykens udviklingshistorie er herfor tæt bundet til organismens evne for selvbevægelighed.

Lektor Niels Engelsted har bidraget med afklarende betragtninger og analyser af psykens mulkighedsbeingelser. Som greb i sine analyser anvender Engelsted begreberne interface og interspace. Hver af de to begreber udtrykker en distinkt værensform, der er bestemt ved den art af omverdensforbindelse organismen har mulighed for at indgå i. Forskellen mellem de to begreber vil blive forklaret ved konkrete eksempler. Planter tilhører klassen af såkaldte fotoautotrofe organismer, dvs. organismer, der sikrer deres eksistens ved fotosyntese. Omverdenen gør sit indtryk på planten i form af tilstandsændringer på dets blade og rødder eller interfaces. Ved adækvat stimulation igangsættes en biokemisk proces, der sikrer planten de nødvendige og tilstrækkelige næringsstoffer. Grænsefladen mellem organismen og omverdenen er fast bundet til organismens overflade, og det er heri interface-begrebet henter sin betydning, som en overflade, der danner fælles grænse for to elementer. Planter eksisterer følgelig ikke som psykiske eller spatiale organismer, idet de ikke overskrider sig selv. Objekter er ikke tilstede for planten; alene tilstandsændringer på dens interfaces forekommer. Engelsted kalder relationen for funktionel (modsat intentionel). Følgelig kan planten ikke tilskrives nogen from for selverfaring overhovedet.

Omverdenen træder først frem i de tilfælde, hvor organismen aktivt kan og må bevæge sig i rummet for at realisere en så tæt kontakt til objektet, at det kan indgå i et interface-forhold til objektet (gennem fordøjelsessystemet eller lign.). En sådan organisme siges at leve i interspace. Dette skyldes at organismen må konsumere andre organismer for at sikre sin overlevelse og da disse ernæringsemner ikke frit kaster sig i gabet på dyret, må det afsøge og opsøge dem.

Grænsefladen mellem organisme og omverden er nu flyttet ud mellem organismen og omverdenen og væk fra organismens egen overflade. Forbindelsen mellem organismen og omverdenen er nu ikke længere alene funktionel, men tillige intentionel i betydningen at være om noget. Ved intentionalitet forstår vi bredt, at den psykiske akt har et virkeligt intenderet korrelat i omverdenen.

Det er klart, at selvbevægelighed alene ikke driver psyken frem på evolutionens scene. Bevægelighed er opstået i tæt sammenhæng med fjernsansernes udvikling, hvorunder regnes visuel-, auditiv- og olfaktisk perception – modsat den haptiske sans. Disse sanser er særlige derved, at de rækker ud over organismen – modsat den haptiske sans. Fjernsanserne fungerer i rummet og er en hjørnesten i psykens udviklingshistorie i sammenhæng med selvbevægeligheden.

Modsat planten lever den selvbevægelige organisme i rummet og interessant nok også først nu i tiden. Kort beskrevet kan tiden eller temporaliteten beskues som en funktion af rummet. Er dyret i position a og det begærede objekt i position b beskriver relationen selvsagt et spatialt forhold. Det er imidlertid tillige et temporalt forløb, hvor position b også hører fremtiden til.

Fremtidighed og temporalitet i det hele taget fordrer, at organismen i en eller anden udstrækning netop har sigte på målobjektet i rummet og ikke alene registrerer dette noget, idet fysisk kontakt etableres på organismens yderste membran (som f.eks. planten).