Den første til at fremstille en samlet model for den
typiske sorgproces var J. Bowlby. Han formulerede i 1961 en fire-fase model, hvor den sorgramte gennemløber sorg, savn, fortvivlse og reorganiserng i nævnte rækkefølge. Bowlbys arbejde lagde grunden til den mere kendte model af Elisabeth Kübler-Ross. Hun præsenterede i bogen ‘On Death and Dying’ fra 1969 sin teori om sorgens fem faser. Modellen var oprindeligt udviklet ud fra observationer af personer, der var ramt af en dødelig sygdom, men mentes applicerbar til tab af et barn, en partner eller endog ved skilsmisse. Det var Kübler-Ross’ observation, at disse mennesker gennemløb i alt fem stadier i et typisk, men ikke nødvendigvis fast forløb. De fem stadier er fornægtelse,vrede, købslåen, sorg/ depression og endelig accept.Der har siden formuleringen af de to modeller verseret megen debat om de enkelte fasers gyldighed, den foreslåede sekvens samt betydningen af ikke at have gennemløbet samtlige faser.Nu foreligger der for første gang en stor videnskabelig undersøgelse af fase-teoriens antagelse.Undersøgelsen udkom for nyligt i ‘Journal of the American Medical Association’ og kan læses her i sin fulde form.
Forskerteamet ledet af Paul K. Maciejewski anvendte følgende indikatorer: Fornægtelse, savn, vrede, depression og accept. I alt 233 individer, hvis partner for nyligt var gået, bort deltog over en 3-årig periode. ved afslutningen af studiet konkluderede forskerne at fase-teorien er en ganske god model for det
typiske sorgforløb.
Undersøgelse viste samtidig, at fornægtelse når sit højeste punkt efter en mdr., hvorefter det falder. Savnet stiger stødt og når sit klimaks ved fire mdr., hvorefter det falder. Vrede er på sit højeste efter fem mdr. og depression topper ved 6 mdr. Accept er markant tilstede fra begyndelsen, men stiger i dominans som tiden går.

sorg3.gif

Givet at de negative sorg indikatorer typisk når deres højeste punkt 6 mdr. foreslås det, at særlige foranstaltninger bringes i værk for de personer, der ikke oplever samme forløb.

Reklamer

Cyborg

februar 21, 2007

arm.jpg 

Moderne videnskab og teknologi bringer os hastigt i retning af en sammensmeltning af menneske og maskine – hvis du var i tvivl. Vi er allerede fortrolige med pacemakere, insulinpumper, kontaktlinser og høreapparater. Teknologiske produkter, der alle fungerer som en integreret funktionel del af den biologiske organisme og som vi enten ikke kan leve uden eller som kompensere for svigtende biologiske kapaciteter. I denne forstand er cyborgs allerede en socioteknisk realitet. 

Claudia Mitchell (jf. billede ovenfor), en ung amerikansk kvinde, der mistede sin arm i en motorcykelulykke, er i centrum for en nyudvikling indenfor proteser, der for alvor bekræftiger dette forhold. Qua den stigende evne til at afkode signaler fra det område i hjernen, hvorfra impulser til bevægeapparatet udgår og udviklingen af sensorisk feedback fra neurale proteser, kan Mitchell ved tankens kraft kontrollere sin kunstige arm og opleve tryk, materialers tekstur og temperatur via protesen  (Kilde: The Guardian).

 Jeg har tidligere skrevet om undersøgelser, der sammenligner forskellige nationers tilfredshedsmål. I den sammenhæng bonnede danskerne ud som det mest tilfredse folk i verden. 

Nu viser en ny UNICEF-rapport om børnetrivsel i de rige lande, at også de danske børn har det generelt godt sammenlignet med børn i andre lande. I 21 lande er børns trivsel indenfor seks forskellige kategorier blevet undersøgt, og Danmark ligger på en samlet tredjeplads. Kun i Holland og Sverige har børn det bedre end her.

UNICEF-rapporten “An Overview of Child Well-Being in Rich Countries” er til dato den første af sin slags, der giver et overordnet, samlet billede af børn og unges trivsel i de industrialiserede lande. Rapporten viser, at de europæiske lande ligger i den bedste halvdel med Holland, Sverige, Danmark og Finland helt i top.

UNICEF har undersøgt børns trivsel inden for seks forskellige hovedkategorier – materiel velstand, sundhed og sikkerhed, trivsel i skolen, forhold til familie og venner, risikoadfærd samt børnenes egen vurdering af deres trivsel. Og for hver hovedkategori er der undersøgt mindst tre forskellige indikatorer. Det kan for eksempel være teenagegraviditet, relativ fattigdom, skolekundskaber og brug af rusmidler. I alt er der undersøgt 40 forskellige indikatorer på børnetrivsel.

En af rapportens overraskende konklusioner er, at Danmark og Norge ikke ligger højt placeret sammenlignet med de øvrige lande, når det gælder børns trivsel i skolen. Tre indikatorer er undersøgt, blandt andet børnenes faglige niveau i læsning, matematik og naturvidenskab, og her ligger Danmark på en 19. plads. UNICEF har taget data fra en PISA-undersøgelse fra 2003, og tallet er derfor ikke nyt. Det nye ved denne rapport ligger i omfanget af de indikatorer, der er målt på, der giver landene et bredere perspektiv at se på børnetrivsel i  (Kilde: Unicef Danmark).

Måske noget af forklaringen på denne placering skal findes i synspunktet fremsat i denne post.

Tabellen nedenfor viser de enkelte landes indbyrdes placering på de undersøgte parametre. En lys blå markering viser en placering i den bedste tredjedel, en mørkere blå en placering i midten af feltet og endelig en dyb blå en placering i den dårligste tredjedel (tryk på tabellen for et tydligere billede).

well-being.JPG

Hvorfor er hollandske børn så tilfredse? Ifølge Professor i udviklingspsykologi Paul Vangeert har holland altid været en nation, der satte børnene i centrum. Han peger på den tolerante og åbne kommunikation, der eksisterer imellem forældre og børn i holland og på det forhold, at skolen ikke yder det samme pres på børnene som man finder i andre i-lande.

kids070219_1_560.jpg

I en interessant artikel trykt i New York Magazine fortæller psykolog Carol Dweck fra Stanford universitet om dramatiske effekter ved forskellige former for anerkendelse i forhold til et barns evne til at tackle udfordringer. Et hold af forskere ledet af Dweck bad i deres forsøg en stor gruppe børn løse en række små opgaver. Hvert barn blev efter opgaven var løst anerkendt for enten deres intelligens ( “You must be smart at this”)  eller for deres indsats (“You must have worked really hard”).

Effekt var slående: Børn der var blevet rost for deres indsats valgte efterfølgende hyppigere en vanskeligere test end den oprindelige, når de havde mulighed for det – blev mindre opgivende og triste overfor en opgave de ikke kunne løse – og klarede sig endeligt bedre på den oprindelige test, da de blev præsenteret for den igen.  

I modsætning hertil tenderede gruppen af børn, der var blevet rost for deres gode begavelse imod, at vælge en lettere test, når de havde mulighed for det – at opleve større mismod og opgivenhed ved opgaver de ikke kunne løse – at klare sig generelt dårligere ved andet forsøg på den oprindelige test.

Læren her må være, at ved at fremhæve barnets indsats opnår han en variabel, der er under hans kontrol. Børn der spejles på deres indsats kommer til at se dem selv som bestemmende for deres egen succes, mens et fokus på barnets naturlige intelligens fratager det dets oplevelse af kontrol og stiller det samtidigt forsvarsløst overfor oplevede vanskeligeder.

Jeg tænker af samme grund, at en understøttelse af barnets selvværd og selvfølelse er et sundere indhold for samspillet mellem barn og voksen end den resultatbundne opbygning af dets selvtillid.

homer-marriage.jpg

Edge.org er adressen til et ganske unikt site, hvor særligt udmærkede videnskabsfolk og intellektuelle præsenterer og debattere deres resultater og overvejelser.  Det er tradition for selskabet, af stille sine medlemmer ét STOR spørgsmål for hvert nyt år vi træder ind i.  I år lød spørgsmålet, “Hvad er du optimistisk omkring?”. De tidligere års spørgsmål finder du her. En af besvarelserne kom fra den kendte filosof Daniel C. Dennett, der hæfter sin optimisme til en gryende opløsningen af, hvad han forstår som religionens magtfulde mystik.  Opløsningen vil ifølge Dennett følge af det voksende informationsudbud samt antallet og arten af de informationsbærende medier. For skud står religiøs dogmatik, fanatisme og intolerance.

Dennett skriver sin ved sin optimisme for fremtiden ind i den ophedede og aktuelle debat i USA mellem de såkaldte kreationister, der fremfører ideen om intelligent design, og tilhængere af  evolutionsteorien oprindeligt fremført af Darwin.   

Jeg mener ikke Dennetts optimisme bygger en rimelig forståelse af relationen mellem videnskab og tro, men anerkender, at en voksende sekularisering har afgørende betydning for vores moral som vi lever den dag for dag. Den refererede artikel nedenfor er måske et udtryk herfor.

USA TODAY trykte for nyligt en markant og opmuntrende statistisk opgørelse fra Gallup over amerikanernes accept af homoseksualitet. Statistikken viser markante ændringer i forholdet til homoseksualitet fra 1982 og frem til i dag. Hvor 34% i 1982 accepterede homoseksualitet er tallet i dag oppe på 54% Undersøgelsen viser samtidig ikke overraskende, at de er de unge, der er de mest tolerante.

gay1.jpg

Godt nyt for de homoseksuelle og hovedbrud for republikanske politikkere.  

bored1.jpg

Keder du dig? Ingen at lege med?
Ifølge et nyt studie en af psykolog John Eastwood fra York Universitet, har kedsomhed meget lidt at gøre med mangel på ydre stimuli. Det er derimod adgangen til de indre rørelser, der er afgørende.
Efter at have udspurgt over 200 studerende omkring deres tilbøjelighed til at kede sig og sammenstillet deres svar med deres følelsesliv og grad af ydrefokusering, konkluderede Eastwood, at kedsomhed følger af en forringet evne til at være i kontakt med og sætte ord på sit følelsesliv kombineret med et ydre fokus.
Ifølge Eastwood peger resultaterne på, at vores tendens til at søge ydre stimulation og distraktion når vi keder os er en uhensigtsmæssig strategi, der alene bringer os endnu længere væk fra vores eget inde liv, der skal bærer og guide vores engagement i verden.

glade-danskere.jpg

Du har sandsynligvis allerede glemt det, men dansken blev i slutningen af 2006 
bestemt til at være det mest tilfredse folk i verden. Undersøgelsen blev ledet af 
den engelske socialpsykolog
Adrian White
 fra universitetet i Leicester. Det kom der i øvrigt også et interessant
kort ud af, der ved farvekoder repræsentere forskellige nationers grad af tilfredshed [tryk for forstørrelse].

well-being.jpg

En udspecificeret liste over forskellige landes rangering følger sidst i denne post.

Senest har et lille dansk team ledet af Professor Kaare Christensen 
fra Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet fulgt op på den positive undersøgelse og søgt at forklare 
danskernes topplacering. Det er der kommet en lille artikel ud af i det
engelske medicinerskrift, BMJ.

Teamet foreslår en række underholdende hypoteser,
men ender ud med at ligge vægt bag det forhold, at danskerne på det
såkaldte eurobarometer 
har særligt lave forventninger til det forestående år; målingerne går
tilbage til 1980. Det er altså kombinationen af vores lave forventninger
og vores gode levestandart, der  er afgørende for vores rapporterede
tilfredshed.

Til sammenligning
er Italien og Grækenland blandt de lande i europæisk sammenhæng, der
har de højeste forventninger til det kommende år, men samtidig blandt
de lande med den laveste tilfredshed. Forventningerne til det kommende
år er også, hvad synes at skille danskerne fra h.h.v. svenskerne og finnerne,
der ellers og i øvrigt er sammenlignelige lande.


Hemmeligheden bag vores smil? – God dansk pessimistisk realisme.

Nation SWLS Score

DENMARK 273
SWITZERLAND 273
AUSTRIA 260
ICELAND 260
BAHAMAS 257
FINLAND 257
SWEDEN 257
BHUTAN 253
BRUNEI DARUSSALAM 253
CANADA 253
IRELAND 253
LUXEMBOURG 253
COSTA RICA 250
MALTA 250
NETHERLANDS 250
ANTIGUA AND BARBUDA 247
MALAYSIA 247
NEW ZEALAND 247
NORWAY 247
SEYCHELLES 247
ST KITTS AND NEVIS 247
UAE 247
USA 247
VANUATU 247
VENEZUELA 247
AUSTRALIA 243
BARBADOS 243
BELGIUM 243
DOMINICA 243
OMAN 243
SAUDI ARABIA 243
SURINAME 243
BAHRAIN 240
COLUMBIA 240
GERMANY 240
GUYANA 240
HONDURAS 240
KUWAIT 240
PANAMA 240
ST VINCENT AND THE 240
UNITED KINGDOM 237
DOMINICAN REPUBLIC 233
GUATEMALA 233
JAMAICA 233
QATAR 233
SPAIN 233
ST LUCIA 233
BELIZE 230
CYPRUS 230
ITALY 230
MEXICO 230
SAMOA WESTERN 230
SINGAPORE 230
SOLOMON ISLANDS 230
TRINIDAD AND TOBAGO 230
ARGENTINA 227
FIJI 223
ISRAEL 223
MONGOLIA 223
SAO TOME AND PERINI 223
EL SALVADOR 220
FRANCE 220
HONG KONG 220
INDONESIA 220
KYRGYZSTAN 220
MALDIVES 220
SLOVENIA 220
TAIWAN 220
TIMOR-LESTE 220
TONGA 220
CHILE 217
GRENADA 217
MAURITIUS 217
NAMIBIA 217
PARAGUAY 217
THAILAND 217
CZECH REPUBLIC 213
PHILIPPINES 213
TUNISIA 213
UZBEKISTAN 213
BRAZIL 210
CHINA 210
CUBA 210
GREECE 210
NICARAGUA 210
PAPUA NEW GUINEA 210
URUGUAY 210
GABON 207
GHANA 207
JAPAN 207
YEMEN 207
PORTUGAL 203
SRI LANKA 203
TAJIKISTAN 203
VIETNAM 203
IRAN 200
COMOROS 197
CROATIA 197
POLAND 197
CAPE VERDI 193
KAZAKHSTAN 193
MADAGASCAR 193
SOUTH KOREA 193
BANGLADESH 190
CONGO REPUBLIC 190
GAMBIA 190
HUNGARY 190
LIBYA 190
SOUTH AFRICA 190
CAMBODIA 187
ECUADOR 187
KENYA 187
LEBANON 187
MOROCCO 187
PERU 187
SENEGAL 187
BOLIVIA 183
HAITI 183
NEPAL 183
NIGERIA 183
TANZANIA 183
BENIN 180
BOTSWANA 180
GUINEA-BISSAU 180
INDIA 180
LAOS 180
MOZAMBIQUE 180
PALESTINE 180
SLOVAKIA 180
BURMA 177
MALI 177
MAURITANIA 177
TURKEY 177
ALGERIA 173
EQUATORIAL GUINEA 173
ROMANIA 173
BOSNIA & HERZE 170
CAMEROON 170
ESTONIA 170
GUINEA 170
JORDAN 170
SYRIA 170
SIERRA LEONE 167
AZERBAIJAN 163
CENTRAL AFRICAN RE 163
MACEDONIA 163
TOGO 163
ZAMBIA 163
ANGOLA 160
DJIBOUTI 160
EGYPT 160
BURKINA FASO 157
ETHIOPIA 157
LATVIA 157
LITHUANIA 157
UGANDA 157
ALBANIA 153
MALAWI 153
CHAD 150
IVORY COAST 150
NIGER 150
ERITREA 147
RWANDA 147
BULGARIA 143
LESOTHO 143
PAKISTAN 143
RUSSIA 143
SWAZILAND 140
GEORGIA 137
BELARUS 133
TURKMENISTAN 133
ARMENIA 123
SUDAN 120
UKRAINE 120
MOLDOVA 117
CONGO DEMOCRATIC 110
ZIMBABWE 110
BURUNDI 100