Arven fra Freud

juni 4, 2007

freud_1b.jpg

Sigmund Freud er som bekendt psykoanalysens fader – ved sit banebrydende arbejde hen imod afslutningen af 1800-tallet begrebsliggjorde han psyken og gav samtidig anvisninger til, hvordan man alene ved samtalen kunne genoprette en balance i et forstyrret sind. Freuds betydning og indflydelse i klinikken har været enorm, men størst er hans betydning ved det forhold, at hans forestillinger om psykens arkitektur og dynamik er blevet en integreret del af folkepsykologien. Vores måde at tænke om os selv og andre er for store dele afledt af psykoanalytisk teori. Den lethed, hvormed vi tilskriver andre – og ind i mellem os selv – uerkendte motiver er det tydeligste eksempel herpå. Hertil kommer vores (intuitive) forståelse og brug af den neurotiske karakter, seksualitetens betydning og kraft, drømmenes mekanik og vores utallige måder at bringe forsvar som fortrængning og projektion i spil.

Klinisk psykologi i dag består af en række forskellige traditioner, der hver især er udviklet med afsæt i metapsykologi, hvis gæld til psykoanalysen variere, men vanskeligt lader sig absolut afvise. Psykoanalysen selv har via forskellige skoler indenfor traditionen fortsat sin udvikling fra Freuds tidligste arbejder og frem til i dag. Psykoanalytisk inspirerede psykologer i dag benævner ofte sig selv som ‘psykodynamisk orienterede’. 

Det er i dag et voksende krav til psykoterapier og interventioner bredt betragtet, at de lever op til et videnskabeligt evidenskrav; dvs. at de behandlingstiltag man foretager rent faktisk har den tiltænkte effekt. Psykoanalytisk terapi har undertaget dette krav og finder evidens for sin metode, men er imidlertid kommet relativt sent i gang med denne nødvendige øvelse. Kognitiv terapi her overfor har været dygtig til at undersøge effekten af sin tilgang og vinder stor indflydelse på deres resultater. For en diskussion af fordelingen af psykoterapeutisk tilhørsforhold blandt terapeuter og psykologer se denne tidligere post.  

En anden stor trend i dag, er bestræbelsen imod, at forankre og kvalificere psykologisk teori og behandlingsmekanismer indenfor en neuropsykologisk begrebsramme. Her ser vi bredt og specifikt for psykoanalytisk teori og behandling  flere lovende studier. Se bl.a dette interview med Mark Solms. 

Psykoanalysen har igennem de seneste årtier været genstand for megen kritik – typisk på baggrund af fattig empiri og teoretiske overgeneraliseringer. Vi vil imidlertid i de kommende år vil se en stor vækst i psykoanalytisk eller psykodynamisk forskning, der vil bestemme de virksomme ingredienser ved tilgangen og samtidig understøtte innovation i det praktiske arbejde.   

Den amerikanske tv-diskussions vært, Charlie Rose, har en serie af meget spændende programmer tilgængelige online, hvor nogle af verdens førende videnskabsmænd præsentere og diskutere deres fund og synspunkter. I et nylig program som er vedhæftet nedenfor var Freuds arv emne for udsendelsen. Tilstede var neurobiolog Eric Kandel, freudiansk psykoterapeut og forsker Peter Fonagy, opfinder af den kognitive terapi Aaron Beck samt psykiateren Charlie Roose.

En kommentar to “Arven fra Freud”

  1. michael Says:

    Hej,

    Herligt at se at proffesionerne virkeligt tager deres ‘arv’ op til overvejelse. Og at de professionelle professioner idag mere fokusere på om det hjælper de ‘stakkels’ mennesker der udsættes for såkaldt dybdepsykologiske retningers arbejde. Hvis disse mennesker er heldige forvirres de bare lidt, dem der har det værst risikerer at ende på piller, i psykiatrien, eller med druk, stoffer og måske enda selvmord.

    En af de helt store fordele ved at søge evidens er at der ka sorteres meget kraftigt i de forskellige ideer fra fortiden. For jeg mener virkeligt ideer. Nogle ideer fra freud og for så vidt også jung, må virkeligt ses som kun ideer. Selvom de nærmest er blevet til doktriner. Ideer der måske passede på de pressede og kultur stressede mennesker i datidens Schweitz.

    Jeg meget glad for at høre der reflekteres. Idet jeg er et menneske der virkeligt har prøvet alle disse ideer på egen krop. Jeg var stærk og overlevede heldigvis. Aaron Beck og hans bidrag til udviklingen af Kognitiv Adfærds terapi kan virkeligt revolutinerer behandler systemmets paradigmer. Og efter min mening hele det pædagogiske / psykologiske felt.

    Det er jo mennesket der har brug for hjælp man skal hjælpe, og hvis de ideer, teorier, og andet der bruges ikke hjælper, så kan de jo ligeså godt droppes. Så kan man ligeså godt tænke og prøve på noget andet i stedet.

    mvh michael


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: