Psyken 4

maj 14, 2007

boccioni.jpg

I en kort serie har jeg forsøgt at beskrevet psyken som grundfænomen. Dette er det fjerde og sidste indlæg. Første indlæg kan læses her.

Psyken tjener grundliggende en faciliterende funktion for organismens livsvirksomhed. Organismen er til omverden en interessant, der ved psyken til sin disposition optimerer sine overlevelsesmuligheder. Allokering af livsopretholdende og livsproduktive emner forudsætter adfærd. Adaptiv adfærd optimeres ved psykens mellemkomst derved, at organismen nu kan siges at blive guidet af omverdenen, der via sit layout byder en form for adfærd velkommen frem for en anden. Psykens udviklingshistorie er herfor tæt bundet til organismens evne for selvbevægelighed.

Lektor Niels Engelsted har bidraget med afklarende betragtninger og analyser af psykens mulkighedsbeingelser. Som greb i sine analyser anvender Engelsted begreberne interface og interspace. Hver af de to begreber udtrykker en distinkt værensform, der er bestemt ved den art af omverdensforbindelse organismen har mulighed for at indgå i. Forskellen mellem de to begreber vil blive forklaret ved konkrete eksempler. Planter tilhører klassen af såkaldte fotoautotrofe organismer, dvs. organismer, der sikrer deres eksistens ved fotosyntese. Omverdenen gør sit indtryk på planten i form af tilstandsændringer på dets blade og rødder eller interfaces. Ved adækvat stimulation igangsættes en biokemisk proces, der sikrer planten de nødvendige og tilstrækkelige næringsstoffer. Grænsefladen mellem organismen og omverdenen er fast bundet til organismens overflade, og det er heri interface-begrebet henter sin betydning, som en overflade, der danner fælles grænse for to elementer. Planter eksisterer følgelig ikke som psykiske eller spatiale organismer, idet de ikke overskrider sig selv. Objekter er ikke tilstede for planten; alene tilstandsændringer på dens interfaces forekommer. Engelsted kalder relationen for funktionel (modsat intentionel). Følgelig kan planten ikke tilskrives nogen from for selverfaring overhovedet.

Omverdenen træder først frem i de tilfælde, hvor organismen aktivt kan og må bevæge sig i rummet for at realisere en så tæt kontakt til objektet, at det kan indgå i et interface-forhold til objektet (gennem fordøjelsessystemet eller lign.). En sådan organisme siges at leve i interspace. Dette skyldes at organismen må konsumere andre organismer for at sikre sin overlevelse og da disse ernæringsemner ikke frit kaster sig i gabet på dyret, må det afsøge og opsøge dem.

Grænsefladen mellem organisme og omverden er nu flyttet ud mellem organismen og omverdenen og væk fra organismens egen overflade. Forbindelsen mellem organismen og omverdenen er nu ikke længere alene funktionel, men tillige intentionel i betydningen at være om noget. Ved intentionalitet forstår vi bredt, at den psykiske akt har et virkeligt intenderet korrelat i omverdenen.

Det er klart, at selvbevægelighed alene ikke driver psyken frem på evolutionens scene. Bevægelighed er opstået i tæt sammenhæng med fjernsansernes udvikling, hvorunder regnes visuel-, auditiv- og olfaktisk perception – modsat den haptiske sans. Disse sanser er særlige derved, at de rækker ud over organismen – modsat den haptiske sans. Fjernsanserne fungerer i rummet og er en hjørnesten i psykens udviklingshistorie i sammenhæng med selvbevægeligheden.

Modsat planten lever den selvbevægelige organisme i rummet og interessant nok også først nu i tiden. Kort beskrevet kan tiden eller temporaliteten beskues som en funktion af rummet. Er dyret i position a og det begærede objekt i position b beskriver relationen selvsagt et spatialt forhold. Det er imidlertid tillige et temporalt forløb, hvor position b også hører fremtiden til.

Fremtidighed og temporalitet i det hele taget fordrer, at organismen i en eller anden udstrækning netop har sigte på målobjektet i rummet og ikke alene registrerer dette noget, idet fysisk kontakt etableres på organismens yderste membran (som f.eks. planten).

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: