Psykologi

Skjult chokoladefremstød i lånte fjer

Reklamer

Som en hel række andre medier bringer Politiken i dag en historie om chokoladens vidunderligheder. Ifølge en britisk  neuropsykolog, Dr. David Lewis, skaber chokolade en længere nydelse end et kys og fordoblede samtidig forsøgspersonernes hjerterytme – og det i særlig grad, hvis man lader chokoladen smelte på tungen… Resultatererne er tilsyneladende fremkommet ved at måle EEG og hjerterytme på britiske par, når de  h.h.v. kysser og spiser chokolade.

Jeg skriver tilsyneladende, da resultaterne ikke er blevet publiseret noget sted og i øvrigt ikke er tilgængelige. Mind Lab er en kommerciel orienteret forskningsenhed, der tilbyder PR-orienteret forskning, der ifølge deres egne ord kan bane vej til populære medier. Den aktuelle undersøgelse over chokoladens effekt er netop sådan en bestillingsopgave for chokoladefabrikanten Cadbury.

Kommercialiseringen af forskningen er uundgåelig og i nogen sammenhæng nødvendig og nyttig. Det er samtidig evident, at dette forhold stiller ekstra krav til medierne i forhold til at skelne mellem solide resultater og udokumenterede bestillingsopgaver. Samtidig bør man overveje om særlige standarter omkring dokumentation og gennemsigtighed ikke bør gælde for al aktivitet, der præsentere sig som forskning.

Reklamer

Reklamer