Psykologi

Overvejelser over skønhed, partnervalg og det mimetiske begær

Reklamer

Den franske filosof Rene Girard er kendt for sit bidrag til formuleringen og forståelsen af, hvordan vores ønsker og lyster opstår og invisteres i forhold uden for os selv. Hvad jeg begærer er ifølge Girard ikke et isoleret forhold imellem mig og det attråede objekt, men en social medieret proces, hvor mine ønsker er efterligninger (mimesis) af DEN ANDENs ditto . Det er med andre ord fordi den person jeg har som model ønsker sig eller er i besidelse af et givent objekt, at jeg begynder at ønske mig det samme. Ifølge Girard grunder klasseskellet og megen mellemmenneskelig konflikt i dette forhold, idet objektet der tilhører den ANDEN og som dannede udgangangspunkt for min stræben uundværligt taber værdi når det deles af flere.

I en nyligt publiseret artikel af Benedict Jones fra Aberdeen University’s Face Research Laboratory forsøgtes det mimetisk begær kvantiseret; uden reference til Girard i øvrigt. Benedict undersøgte hvorvidt kvinders og mænds preferencer for mænds ansigter (dvs. om de fandt dem attraktive eller ej) er influreret af andre kvinders synlige vurderinger af samme mænd (dvs. smilende eller “neutralt” ansigtsudtryk). Det viste sig at kvinderne i forsøget øgede deres vurdering af mandeansigteren i de tilfælde de blev koblet med en anden kvindes smil og mindre attraktivt i de tilfælde, hvor den anden kvinde var neutral. Mændene i forsøget vist det omvendte mønster, idet de tenderede imod at vurdere et mandeansigt mindre attrativt efter de havde set en smilende kvinde kigge på det og mere attrativt i de tilfælde, hvor den observerende kvindes ansigtsudtryk er neutralt. 

Vores vurdering af et ansigt er således influreret af de sociale cues eller markører vi opfanger ud fra, hvordan andre ser på ham.  Skønhed afhænger altså ikke alene af øjet der ser, men af, hvordan vi ser de andre betrager det vi kigger på.

Kvindernes socialt medierede vurderinger kan forstås ved Girards teori. Det mimetiske begær kan videre udgrundes evolutionert, idet der kan være omkostninger (tid eller energi) forbundet med alene at evaluere en potentiel partneres kvaliteter eller vanskeligt at diskriminere imellem potentielle partneres kvaliteter. I disse omstændigheder vil det være en fordel også at kunne støtte sig op ad andres vurderinger.

Men hvad med mændenes resultater – er de ikke i uoverenstemmelse med Girards teori? Ikke så snart vi indser, at det ikke er skønhed alene, men mulig partnervalg og reproduktion der er på spil. Mændene i forsøget udtrykker faktisk et mimetisk begær derhen at de ønsker sig den samme status og potentielle mulighed som manden, der er blevet vurderet positivt. Som effekt heraf søger manden at manipulere den samlede sociale vurdering, der omgiver rivalen ved at vurdere ham negativt.  Forestiller jeg mig …

Reklamer