Psykologi

Øjnene ER sjælens spejl …

Reklamer

I et nyligt indlæg i The New York Times muser psykolog Michael Tomasello fra Max Planck Instituttet for Evolutioner Antropologi over det hvide i øjnene.
Hvordan kan det være, at af de 220 forskellige primater, er mennesket det eneste dyr med hvidt tydeligt omkransende pupillerne? Hvad nytte gør det hvide i øjnene os? Jo, det gør det meget lettere for andre at se, hvor jeg faktisk kigger hen og ikke blot, hvad mit hoved er drejet i retning af. Det er Tomasellos ide, at dette særlige forhold ved det menneskelig øjes opbygning gemmer en af nøglerne til at forstå den evolutionære udvikling af samarbejde og ultimativt sprog, samfund og samvittighed. Ideen er simpel; ved at vide, hvad den anden ser på, opnår jeg samtidig information om, hvad han med nogen sandsynlighed tænker på, føler og eventuelt står overfor at gøre. Det er ikke rent tilfælde, at så mange pokerspillere bærer solbriller eller at ”kigge væk finten” stadig er hyppig anvendt og lige effektiv. Tydeligt at kunne aflæse den andens blikretning kan meget vel tænkes at have udgjort en hjælp i forhold til tætte samarbejds-aktiviteter og planlægning til fordel for alle parter. Således ville de individer og grupper med særlig megen hvidt i øjenene klare sig bedre end deres i øvrigt lige og i overenstemmelse hermed få mere afkom; afkom vi er linie med. Det er endvidere belæg for at koordinationen af den visuelle opmærksomhed har udgjort grundlaget for udviklingen af menneskets sprog.

Snip snap snude – hermed er historien helt sikkert ikke ude.

Reklamer

Reklamer